Digital selvbetjening i staten
| Detaljer om publikationen | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 07.06.2005 |
Om publikationen
Formålet med kortlægningen af de borgerrettede statslige services er at kortlægge status for og potentialet ved digitale selvbetjeningsløsninger i statslige myndigheder og institutioner.
Kortlægningen har taget udgangspunkt i alle borgerrettede services i staten for at få den mest dækkende kortlægning af den nuværende udbredelse, benyttelse og karakter af digital selvbetjening i statslige myndigheder og institutioner.
- Fokus 1: Udbredelse – kortlægningen belyser i hvilket omfang de statslige borgerrettede services tilbydes til borgerne ved hjælp af digital selvbetjening.
- Fokus 2: Anvendelse – kortlægningen belyser i hvilket omfang transaktioner mellem borgere og statslige myndigheder og institutioner foretages digitalt.
- Fokus 3: Modenhed – kortlægningen belyser modenheden af de digitale selvbetjeningsløsninger.
De tre fokusområder er vigtige pejlemærker i digitaliseringen af de borgerrettede services i staten. Digitalisering kan give fleksibilitet og brugervenlighed til borgerne, samtidig med at den offentlige sektor opnår besparelser, hvis digitaliseringen giver en større sammenhæng i den offentlige opgaveløsning.




