Nye kræfter til It-sikkerhedskomiteen
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen løfter i dag sløret for de 17 medlemmer og en observatør til It-sikkerhedskomiteens næste funktionsperiode fra 1. april 2010 til 31. marts 2013.
Medlemmerne repræsenterer et bredt udsnit af organisationer og myndigheder, der alle har en væsentlig interesse i, at Danmark har et højt it-sikkerhedsniveau på tværs af samfundets sektorer.
Der er både gengangere fra komiteens første periode og nye ansigter at finde i den nye it-sikkerhedskomité. Som noget nyt er Datatilsynet inviteret til at deltage som fast observatør på komiteens møder.
Medlemmerne er valgt af videnskabsministeren, efter at en række organisationer og myndigheder er blevet tilbudt at indstille personer til komiteen. Det har givet følgende medlemssammensætning (i parentes er angivet, hvilken organisation/myndighed, som har indstillet):
- Professor dr.jur. Linda Nielsen, formand for komiteen (personligt udpeget)
- Advokat Martin von Haller Grønbæk (personligt udpeget)
- Adm. direktør Jørgen Bardenfleth, Microsoft (IT-Branchen)
- Jurist Anette Høyrup, Forbrugerrådets Forbrugerpolitiske Center (Forbrugerrådet)
- Specialkonsulent Pia Jespersen, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)
- Kontorchef Birgitte Mikkelsen, Fysisk sikring og It-sikkerhed (Finansrådet)
- Chefkonsulent Henning Mortensen, Dansk Industri/ITEK (DI)
- Centerchef Ghita Thiesen, Center for IT-arkitektur og Arbejdsgange (KL)
- It-chef Lise Wormstrup, Region Nordjylland (Danske Regioner)
- Formand Niels Bertelsen, PROSA (PROSA)
- Security Officer Ingrid Colding-Jørgensen, Nycomed (Dansk IT)
- Direktør Morten Helveg Petersen, Foreningen af danske interaktive medier (Foreningen af Interaktive Medier)
- Adm. direktør Anette Falberg, Foreningen for Distance og Internethandel (Foreningen for Distance- og Internethandel)
- Partner Morten Klitgaard Friis, KPMG, IT Advisory (Dansk Erhverv)
- Konsulent Morten Lembke, Ældremobiliseringen (Ældremobiliseringen)
- Professor Birgitte Holm Sørensen, formand for Medierådet for børn og unge (Medierådet for børn og unge)
- Chefanalytiker Mads Engberg, Håndværksrådet (Håndværksrådet)
- Direktør Janni Christoffersen (Datatilsynet – observatør)
Fremme af sikker adfærd, produktsikkerhed og digital forvaltning
It-sikkerhedskomiteen har med sin forlængelse fået et kommissorium, der angiver fokusområder, som komiteen kan beskæftige sig med. Det drejer sig blandt andet om privatlivets fred, fremme af sikker adfærd, digital forvaltning og produktsikkerhed.
Komiteens formål er at styrke informationssikkerheden i Danmark og arbejde for, at danskerne føler sig sikre og trygge ved at anvende den elektroniske infrastruktur. Dette sker i et partnerskab blandt væsentlige interessenter med henblik på en forankring og koordinering af handlingsorienterede initiativer inden for informationssikkerhed.
Den nye it-sikkerhedskomité har sit første møde i maj 2010. Mere information om It-sikkerhedskomiteen kan ses på www.it-sikkerhedskomiteen.dk.
Yderligere oplysninger:
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan træffes via pressemedarbejder Charlotte Holst på telefon 2211 0200 eller .
Kontorchef Jakob Willer, Sikkerhedskontoret i IT- og Telestyrelsen, kan træffes på telefon 3545 0119 eller .




