COP15: Klima og videnskab
I december 2009 mødes politikere fra hele verden i København til FN's klimakonference COP15 for at beslutte, hvad vi kan og skal gøre for at få klimaet på rette kurs. Forskning og ny teknologi er fundamentet for, at politikere og befolkningen kan træffe de rigtige beslutninger om fremtiden.
Videnskabsministeriet arbejder målrettet for at skabe grønne tiltag til gavn for klimaet på følgende områder:
Grøn forskning
Forskning er forudsætningen for at forstå klimaudfordringerne, og samtidig rummer grønne teknologier nogle af svarene på, hvordan vi hjælper miljøet.
Bæredygtige universiteter
Danske universiteter skal vise vejen til, hvordan topmoderne byggeri også kan være grønt. I år 2015 skal alle nye universitetsbyggerier være CO2-neutrale.
Grøn it
It kan hjælpe med at begrænse den globale udledning af CO2, hvis vi tænker miljø og klima ind i it-politikken.
Klimastipendier
11 studerende fra hele verden har fået mulighed for et uddannelsesophold i Danmark, fordi gaver til konferencedeltagerne er droppet.




