EliteForsk-konference 2010

Det talte ord gælder.

Deres Kongelige Højhed, mine damer og herrer, kære prismodtagere.

Det er mig en stor glæde at byde alle velkommen til årets EliteForsk-konference.

Jeg vil gerne give en særlig velkomst til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Vi er meget glade og beærede over, at De igen i år vil være med til overrække de fem store EliteForsk-priser.

Også velkommen til de to gæster, som har sagt ja til at holde oplæg i dag:

• Til Flemming Besenbacher, professor ved Aarhus Universitet og leder af det tværdisciplinære center iNANO. Flemming Besenbacher vil tale om, hvor vigtigt internationalt samarbejde er for dansk forskning.

• Og til Camilla Sørensen, ph.d. fra Københavns Universitet. Camilla Sørensen modtog i januar 2007 et EliteForsk-rejsestipendium for 2006, hvor denne type stipendier blev uddelt for første gang. Hun vil fortælle om, hvad opholdet på Johns Hopkins University i USA betød for hende.

Og så vil jeg sige særligt velkommen til jer, det hele drejer sig om:

Kære prismodtagere. Tillykke med den hæder, I modtager i dag.

Den er velfortjent!

I er her, fordi I er blandt de ypperste forskere i Danmark.

Eliteforskning

I dag uddeler Videnskabsministeriet og Det Frie Forskningsråd i alt 74 millioner kroner til 45 eliteforskere.

Det gør vi, fordi eliteforskningen er vigtig.

Det er nemlig eliten, der sikrer, at dansk forskning går nye veje og når nye højder.

Eliteforskning er drivkraften bag morgendagens innovation.

Og det er med forskning og viden som brynje og sværd, at vi skal kæmpe for fremtidens vækst og velfærd i Danmark.

Årets EliteForsk-konference bliver kun endnu mere relevant i lyset af finanskrisen og den lave vækst i Danmark.

Behov for tværfaglighed og internationalisering

Hver EliteForsk-konference har et fagligt tema.

I år er temaet dansk forskning i internationalt perspektiv.

For at sige det kort: Danmark klarer sig flot internationalt.

Danske forskere er for eksempel de næstmest citerede i verden, relativt set.

Og den danske deltagelse i forskningsprojekter støttet af EU bliver bedre og bedre.

Danmark ligger på en delt andenplads i forhold til succesfulde ansøgninger i EU's 7. rammeprogram.

Den høje danske succesrate viser, at dansk forskning er med helt fremme på den internationale scene.

Det er utroligt flot, og det er noget, vi kan være stolte af.

Men vi skal hele tiden gøre vores ypperste for at være med i front.

Derfor har vi sat som mål, at Danmark i 2020 skal have mindst et universitet i top 10 i Europa.

Vi ved, at kun cirka en procent af den viden, der bruges i Danmark, produceres i Danmark.

Og det har netop været fremme, at flere danske virksomheder starter forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet, blandt andet i Kina.

Det kan der være mange grunde til.

Men det vigtige er at sikre, at vi samtidig henter viden hjem til Danmark.

Derfor siger det sig selv, at vi må og skal åbne døren til omverdenen.

Forskere skal have adgang til den bedste forskning inden for alle fagområder, uanset hvor den findes.

Og vi skal gøre, hvad vi kan for at trække topforskere her til landet.

Cirka hver fjerde af prismodtagerne i dag er født uden for Danmark.

Det er ét tegn på, at vi er ved at få et internationalt forskersamfund herhjemme.

Når man modtager en pris i dag, tilhører man selvfølgelig eliten.

Men I har også en anden ting til fælles.

I finder det helt naturligt at samarbejde på tværs af lande- og faggrænser.

Langt de fleste af jer har i perioder studeret eller forsket i udlandet.

Og flere påpeger, hvordan dette har været helt centralt for udviklingen som forsker.

Nogle af jer nævner også, at jeres forskning ikke kan gennemføres på topniveau uden samarbejde med forskere fra andre fagområder og lande.

Eliteforskning kræver input udefra.

Det er derfor betryggende at se, at danske forskere i høj grad orienterer sig på tværs af fag- og landegrænser.

Indsatsområder

Regeringen arbejder for øget internationalisering i forskning.

Blandt andet har vi i de sidste par år indgået bilaterale forskningsaftaler med klassiske højteknologilande som Japan og USA.

Men ligeså vigtigt er aftaler med de nye forskningsnationer som Kina og Indien.

Aftalerne skal understøtte forskningssamarbejde og kan for eksempel indebære forskerudveksling og match-making mellem virksomheder.

Et andet eksempel er etableringen af et dansk universitetscenter i Beijing.

Projektet er allerede godt i gang, og hvis alt går vel, vil centret stå færdigt i 2013.

Det skal huse både danske og kinesiske studerende og forskere.

Et tredje eksempel er en ordning, der giver universiteterne mulighed for at ansætte internationale topforskere i særlige globaliseringsprofessorater.

Vi gør meget for, at rammerne for internationalisering er så gode som muligt.

Men det vigtige er, at rammerne udfyldes.

Derfor er forskernes, universiteternes og erhvervslivets internationale udsyn og netværk helt essentielt.

Afslutning

Jeg vil gerne sige tillykke endnu en gang.

I er alle med til at sørge for, at der i Danmark vil være attraktive forskningsmiljøer af en meget høj standard.

Det er et godt og beundringsværdigt stykke arbejde, som vi i dag hædrer og belønner.

Held og lykke med jeres fremtidige karriere som forskere.

Mange tak for ordet.