Debat: Forskning i fremtiden

Mads Krogsgaard Thomsen skriver:

8. juli 2010

Den udvikling i Danmark, der skal sikre fremtidig velstand, velfærd og beskæftigelse vil møde kraftigt stigende global konkurrence, inklusive fra lande som Kina og Indien, hvor udviklingen går meget hurtigt.

Det råstof-fattige Danmark skal overleve på et højt uddannelsesniveau og vores historisk gode evne til at turde tænke kritisk og indgå i samspil på tværs af forskellige uddannelses- og beskæftigelsesretninger (for eksempel mindre og større virksomheder, universiteter m.m.). Succéskriterierne for, at der kan forventes vækst og udvikling er naturligvis forskellige for forskellige typer virksomheder. Det følgende gælder for forskningsbaserede eksportvirksomheder som Novo Nordisk, der vil blive brugt som eksempel.

Symptomatisk for NN koncernens forskningstunge identitet etableredes virksomheden via interaktioner mellem en dansk medicinsk Nobelprismodtager, August Krogh, og en akademisk forskergruppe på Toronto University i Canada.

Idéen bag og forløbet op til insulinets opdagelse havde karakter af ren, fri grundforskning med et terapeutisk sigte for øje. Det samme gælder for NN's andet store satsningsområde, hæmofili, hvor en svensk læge, Ulla Hedner, i sin frie forskningstid var drevet af sit eget ønske om at udvikle en ny, revolutionerende behandling til blødersygdom.

Sådan er det også i dag: De idéer, der kan skabe nye virksomheder og bedre velfærd udspringer fortsat af tankevirksomheden hos højt begavede, kreative og kritisk tænkende forskere, der ikke er underlagt stram styring (de er oftest enspændere, der ikke folder sig ud under styring). Opdagelserne, de måtte ende med at gøre, kan ikke planlægges eller defineres som et strategisk mål for en forskergruppe. Derimod kan de faciliteres af gode grundforskningsmæssige bevillinger og en høj grad af akademisk frihed!

Interessant nok er det i dag i cirka 99 procent af tilfældene ikke dansk forskning, der fører til nye projekter på NN, idet ny viden og pionéragtige tanker skabes og kommunikeres globalt i løbet af få øjeblikke. Derfor er det for NN ikke vigtigt, at universitetsforskningen er specifikt erhvervsrettet, idet vi baserer vores nyeste forskning på den samlede globale forskningsindsats.

Derimod er det altafgørende, at vi – med over 90 procent af vore R&D hjerner stadig placeret i Danmark – hele tiden har adgang til et rekrutteringsgrundlag af veluddannede forskere, der har haft et bredt udsyn under såvel deres kandidat- og ph.d-uddannelse. De skal have haft adgang til moderne forskningsmetode og udstyr, men bør ideelt set ikke være blevet sporet ind på et smalt, meget målrettet forskningsområde med krav om hurtige resultater. Deres omstillingsevne og kritiske sans er typisk størst, når de har oplevet "fri leg" i de tidlige år af deres karriere. Ikke alene vil de være det bedst tænkelige udgangspunkt for en god karriere på NN, med chance for banebrydende lægemiddelforskning, der kan skabe mere dansk vækst og bedre patientbehandling. De vil også have størst mulig chance for at lave forskningsmæssige gennembrud i universitetsverdenen, hvilket kan give grobund for nye virksomheder på den lange bane. Dette kræver dog, at universiteternes ikke-båndlagte basisbevillinger samt adgangen til frie konkurrence-udsatte forskningsmidler er af en fornuftig størrelse, så der ikke finder akademisk "udsultning" sted.

Når alt dette er sagt, er det aldrig et spørgsmål om "enten eller". Danmark har således klaret sig godt gennem en god blanding af satsning på grundforskning og mere erhvervsrettet forskning, som er til gavn for mindre virksomheder uden store selvstændige forskningsbudgetter.

Min holdning er lidt forenklet, at der i hvert fald ikke må finde en yderligere drejning mod erhvervsrettet eller strategisk forskning sted i forhold til situationen, som vi kender den i dag. Der er muligvis allerede lidt for meget politisk styring af de danske universiteter, som har kompetente ledelser og professionelle bestyrelser med deltagelse af erhvervsfolk. De er således godt klædt på til selv at håndtere ledelsen af den frie forskning på de danske universiteter inden for de politisk udstukne rammer.

Charlotte Sahl-Madsen skriver:

8. juli 2010

Kære Mads

Herligt, at du tager imod invitationen til dialog om en meget vigtig sag for væksten i Danmark: prioritering af forskningsmidlerne.

Jeg er enig i, at det ikke er enten/eller. Det er den politiske prioritering, vi har i dag, også udtryk for.

Indledningsvis bør vi præcisere begreberne, når du taler om "grundforskning" og mere erhvervsrettet forskning.

For det første er det værd at notere sig proportionerne. Vi bruger statsligt cirka ti milliarder kroner på bevillinger til fri forskning, basisforskningsmidler og grundforskning. Vi bruger cirka en milliard kroner til strategisk forskning.

Samtidig er bevillingerne generelt steget med 40 procent siden 2002. Så man kan altså heller ikke tale om, at den strategiske forskning tager pengene fra andre forskningsområder. Tværtimod er "kagen" vokset på alle områder.

Hvad angår den "strategiske forskning", så foregår den inden for en kreds af emner, som vi politikere af samfundshensyn har valgt at prioritere. For eksempel forskning i fødevarer, sundhed og klima/energi. Men jeg vil gerne slå fast, at det jo ikke per automatik gør forskningen mere erhvervsrettet.

Meget af den forskning, der bedrives inden for rammerne af den strategiske forskning er grundforskning uden direkte kommercielt øjemed. Det foregår blot inden for de områder, som regeringen har valgt strategisk at afsætte midler til.

Jeg kan ikke læse din kritik anderledes, end at du må mene, at Danmark i det lange løb ville gøre flere banebrydende opdagelser, udvikle bedre forskere og skabe mere vækst, hvis vi ikke satsede på strategisk forskning. For mig er strategisk forskning ikke "kun" et spørgsmål om kroner og øre. For mig er det også et spørgsmål om, vi politisk siger, at vi gerne vil sætte strategisk fokus på nogle områder, hvor vi står over for nogle samfundsmæssige udfordringer – og muligheder – for eksempel inden for miljøteknologi, sundhed eller lignende. Det synes jeg faktisk er en politisk forpligtelse, når det er skatteydernes penge, vi bruger.

Tilsvarende har jeg da også en forventning om, at den viden, der tilvejebringes i grundforskningsprojekterne, formidles til såvel det offentlige (for eksempel sundshedsvæsenet, uddannelsessystemet, den offentlige forvaltning) som til erhvervslivet.

Vi – samfundet – investerer i forskning, fordi viden er fundamentet for udvikling og vækst.

Et godt eksempel på den strategiske forskning er Novo Nordisk Fondens generøse imødekommelse af Københavns Universitets ansøgning om 885 millioner kroner. Her er midlerne søgt til et defineret tema, metabolisme. Altså "strategisk". Det kan på sigt medvirke til at løse nogle af den vestlige verdens fedmeproblemer – og samtidig skabe vækst og arbejdspladser på et område, hvor vi har en international styrkeposition.

Du skriver, at Novo Nordisk er en forskningstung virksomhed, og at din holdning skal ses i det perspektiv. Det har jeg fuld forståelse for, men som videnskabsminister har jeg jo også et hensyn at tage til den generelle erhvervsstruktur i Danmark. Selv om jeg da gerne ser, at flere virksomheder vokser sig lige så store som Novo Nordisk, så må jeg jo tage udgangspunkt i virkeligheden.

Virkeligheden er, at langt hovedparten af de danske virksomheder er "små og mellemstore", som ikke har tunge forskningsbudgetter. Derfor skal vi sikre, at vi løbende kan tilføre disse virksomheder ny viden inden for for eksempel fødevarer og klima/energi.

Hvis vi skal omstille Danmarks erhvervsstruktur til en videnøkonomi – og det skal vi, hvis vi skal klare os i globaliseringen – så er Danmark altså nødt til at geare disse virksomheder til at kunne anvende den nyeste forskning.

Derfor har vi lavet en række tiltag, som kan hjælpe til at kommercialisere den forskning, der er frembragt. Og det vil jeg gerne lave meget mere af – men det er altså helt uden skelen til, om det er frembragt via strategisk forskning, grundforskning, basismidler eller noget helt fjerde. Hvis det kan kommercialiseres, vil det da som udgangspunkt være ganske uhensigtsmæssigt ikke at gøre det. Men det er en ganske anden diskussion – som jeg selvsagt også gerne vil tage med dig.

Afslutningsvis synes jeg også, det er værd at nævne, at "strategisk forskning" ikke er et begreb, Danmark har opfundet. Tværtimod er det en trend, vi ser globalt. USA har altid gjort det – det var sådan set forudsætningen for månelandingen i 1969, at man satsede massivt på ét område, og præsident Obama gik jo i sin tid også til valg på at investere 150 milliarder dollars til blandt andet strategisk grundforskning i energiteknologi.

Endeligt tror jeg heller ikke, at vi er uenige om, at Kina og de øvrige buldrende vækstøkonomier heller ikke har fine fornemmelser i forhold til at allokere offentlige ressourcer til specifikke satsningsområder.

Som sagt: Jeg er enig i, at der skal være en balance mellem strategisk forskning – og andre forskningsområder. Det synes jeg er tilfældet i dag, hvor der bruges en milliard på det strategiske og ti milliarder på de øvrige områder.

Bedste hilsener
Charlotte Sahl-Madsen
videnskabsminister