Danske IT-billeder Statusrapport Det Digitale Danmark Overskrift niveau 1: Forord Danske IT-billeder er en statusrapport til brug for arbejdet i udvalg samt i reference- og flgegruppe for Det Digitale Danmark. Udvalget for Det Digitale Danmark, der bestr af Lone Dybkjr, medlem af Europaparlamentet og Jrgen Lindegaard, adm. direktr for GN Store Nord, er nedsat af forskningsminister Jan Trjborg i efterret 1998. Det har til opgave at formulere et oplg til regeringens fremtidige IT-politiske strategi. Oplgget skal foreligge ved udgangen af 1999. Statusrapporten forsger at give et IT-billede af Danmark netop nu - velvidende, at det er ganske vanskeligt at gre status p et omrde, hvor antallet af IT-brugere ndrer sig dagligt samtidig med, at der i nsten samme tempo lanceres nye hjteknologiske produkter og tilbud om alternative abonnements- og takstordninger til brugerne af IT- og telekommunikation. Den rivende udvikling - og med den de mange historier i medierne om bde IT-lyksaligheder og IT-skrkscenarier - er imidlertid en god begrundese for at fastfryse billedet - bare et jeblik. Informationsteknologien - IT - har sat sig spor i den danske hverdag. Svel i arbejdslivet og fritiden, i den offentlige forvaltning og de private virksomheder som p kontorerne, i dagligstuerne og i brnevrelserne. Mere end hver anden dansk husstand har sledes en pc og nsten hver tredje dansk husstand har adgang til Internettet. To ud af tre helt sm virksomheder og alle virksomheder med over 50 ansatte anvender IT. Den offentlige sektor har i lbet af de seneste fem r oprettet ca. 1.600 hjemmesider p Internettet. Disse og mange flere tal kan man lse mere om i denne statusrapport sammen med undersgelser af danskernes holdninger til IT-udviklingen - p godt og ondt. Endelig giver rapporten et overblik over de vsentligste, statslige IT-aktiviteter i de senere r. Tal og undersgelser er altid spndende , isr nr de sttes i forhold til situationen i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Ikke desto mindre er hovedformlet, at g bag om tallene eller mske at hve sig op over tallene og bruge dem som t blandt flere afst til en drftelse af, hvilke ml vi skal stte for Danmark i et globalt netvrkssamfund og hvilken IT-politisk strategi, der skal fastlgges for at n mlene. Overskrift niveau 1: Del I IT-Danmark i tal Overskrift niveau 2: 1. Danskerne og IT Overskrift niveau 3: 1.1 Danske husstandes anvendelse af informationsteknologi To ud af tre danskere (66%) forbinder informationsteknologi med pc og Internetadgang. En lang rkke andre IT-produkter er dog ogs blevet en naturlig del af danskernes dagligdag. Scannere og cd-brndere er nu ved at dukke op i de danske husstande. Danskere kber primrt private computere af hensyn til studium eller arbejde. Billede: Beholdning af IT og IT-relateret udstyr i danske husstande Mere end hver anden danske husstand (52%) har mindst n pc stende. Nsten hver tredje husstand (31%) har adgang til Internettet. Det er hovedkonklusionen i en undersgelse foretaget af Gallup i frste kvartal 1999 for Forskningsministeriet. I faktiske tal svarer det til, at ca. 2,8 mio. danskere har en pc og ca. 1,6 mio. danskere har adgang til Internettet fra hjemmet alene. Hertil kommer mulighed for pc- og Internetadgang fra uddannelsessted, arbejdsplads osv. Danske husstande har et bredt udsnit af IT- og IT-relateret udstyr stende. I figur 1.1 ses udbredelsen af forskellige typer af IT-udstyr. Den strste udbredelse ses indenfor TV og video. Praktisk taget alle danske husstande har TV, og hele 84% har video, hvilket indikerer, at danskerne prioriterer selv at kunne bestemme, hvornr de vil se TV og film. En mulighed som Internettet ogs giver. Mobiltelefonen kommer med en dkning p 57% ind p en tredjeplads, og kan nu betragtes som et normalt gode, eftersom mere end hver anden danske husstand er i besiddelse af mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefon er interessant, fordi teknologier, som bringer mobiltelefonen on-line, str foran et gennembrud. Pcen er ogs udbredt til godt halvdelen af alle danske husstande. Figuren viser endvidere, at nsten hver tredje dansk husstand har Internetadgang. Endelig skal det fremhves, at der er en udbredelse af produkter, som for blot f r siden var helt ukendte i danske husstande. Disse omfatter bl.a. TV-dekoder/Selectorbox (14%), CD-brnder (8%) og ISDN-forbindelser (6%). At vi kun er ved begyndelsen af en eksplosiv udvikling understreges af AC Nielsen AIMs undersgelse fra marts 1999, der blandt andet viser, at 73% af de danske husstande forventer, at flere funktioner i husstanden vil vre computerstyret i fremtiden. Danskere kber en computer primrt af hensyn til deres arbejde/studium, deres brn og af nysgerrighed. Det er den konklusion, man kan drage af AC Nielsen AIMs analyse p baggrund af 754 tilfldigt udvalgte danskere med pc i hjemmet. Sprgsmlet Hvad er rsagerne til, at der blev anskaffet en pc i Deres hjem? blev stillet under et telefoninterview, og der blev ikke umiddelbart givet den interviewede nogle svarmuligheder. De 12 hyppigste svar fremgr af figur 1.2. Billede: rsager til anskaffelse af pc Det er bemrkelsesvrdigt, at Forberedelse af arbejde hjemme med 28% er den absolutte topscorer blandt anvendelserne. Samtidig hermed er der yderligere tre af de tolv svar, der er job- og studierelaterede. Den nsthjest placerede svarkategori med 19% er nske fra brn til lektielavning. Brnene ligger ogs bag to andre svarkategorier, nemlig nske fra brn om computerspil og Forldres nske til brnenes lektielavning. Overskrift niveau 3: 1.2 Internationale sammenligninger Mere end hver anden danske husstand har en pc, mens nsten hver tredje husstand har adgang til Internet. Mlt p verdensplan placerer det Danmark i frerfeltet p det informationsteknologiske omrde, men set med en nordisk mlestok halter Danmark bagefter. P teleomrdet har den igangvrende liberalisering allerede medfrt nye teleudbydere, nye produkter og lavere priser. Med den store udbredelse af Internet har mange danskere mulighed for at handle via Internettet. Men kun en lille andel af danskerne (1,6%) kan p nuvrende tidspunkt betragtes som Internethandlende. De f personer, der handler, omsatte dog for et relativt stort belb i 1998. Overskrift niveau 4: 1.2.1 Husstandenes adgang til pc og Internet Billede: Pc-udbredelsen i husstande Mange danskere forbinder den informationsteknologiske udvikling med den eksplosive udbredelse af pcer og Internet i 1990erne. Figurerne 1.3 og 1.4 viser udbredelsen af pc- og Internetadgang i husstande i lande, Danmark plejer at sammenligne sig med. Datamaterialet stammer fra telefoninterview foretaget blandt et reprsentativt udsnit af husstandene i de forskellige lande. Resultaterne af undersgelsen viser, at USA og de skandinaviske lande er helt i front, nr det glder udbredelsen af pcer og Internetadgang i husstandene. 73% af husstandene i Island har sledes pc i hjemmet, efterfulgt af Holland med 65% samt USA og Sverige med 58%. Herefter flger de vrige skandinaviske lande med Norge (57%), Danmark (52%) og Finland (48%) i nvnte rkkeflge. Flere analytikere ppeger, at antallet af husstande med pc er vokset markant i frste kvartal 1999. Nogle undersgelser peger p, at andelen af danske pc-husstande ligger omkring 60% i frste halvdel af 1999. Sledes angives tallet af AC Nielsen AIM til at vre 63% i slutningen af marts 1999. Det skyldes sandsynligvis primrt, at flere og flere arbejdspladser stiller hjemme-pcer til rdighed for deres ansatte, jf. afsnit 1.4.2 i denne rapport. Billede: Internetadgang i hustande Ser man p husstandenes adgang til Internettet viser figur 1.4, at USA, Island og Sverige med 42% har den strste udbredelse af Internetadgang i hjemmet. Danmark, Norge og Finland flger efter med ca. 30% af husstandene med Internetadgang. Overskrift niveau 4: 1.2.2 Computere i grundskolen Billede: Anvendelse af computerer i grundskolen 1995 Danmark er det OECD-land, hvor flest brn i grundskolen anvender computer mindst n gang om mneden. Det er konklusionen, man kan drage af en analyse foretaget blandt en rkke OECD-lande (se fig. 1.5). Tallene er fra 1995, og er dermed fr regeringens og kommunernes 1996-aftale om et temposkift i kommunernes computerindkb til folkeskolerne, som sammen med en stor IT-interesse p skolerne og blandt forldrene generelt forventes at have get anvendelsen af computerne yderligere i den danske folkeskole. Overskrift niveau 4: 1.2.3 Befolkningens Internethandel En af de seneste Internetanvendelser er muligheden for at kbe varer og serviceydelser via Internettet. I det flgende skitseres, hvor udbredt Internethandlen er p forbrugersiden i begyndelsen af 1999. Kun 1,6% af den danske befolkning har handlet privat via Internettet, hvilket er en markant mindre andel af befolkningen end i bde Finland og Sverige (figur 1.6). Danmark placeres sledes som nummer syv blandt 16 vesteuropiske lande af analysefirmaet International Data Corporation (IDC). Sammenholder man antallet af Internethandlende i procent af den del af befolkningen, der har Internetadgang, placerer Danmark sig alts lavt. Dog tyder helt nye undersgelser p, at danskerne tager Internethandlen til sig. En AIM-undersgelse fra marts 1999 viser, at nsten hver femte Internetbruger (19%) angiver, at han/hun bestiller varer via Internet. Et er, hvor mange der kber via Internettet. Noget andet er, hvor meget de, der kber, s kber for. Her ligger Danmark p en sjetteplads blandt de vesteuropiske lande, og de danske Internethandlende har et gennemsnitligt forbrug p kr. 2.796 i 1998, hvilket er mere end i bde Sverige og Finland (jf. figur 1.7) Billede: Internethandlende i 1 % af befolkningen, 1998 Billede: Gennemsnitlig omstning pr. internethandlende i 1998 i kr. Overskrift niveau 4: 1.2.4 Teleprodukter og -priser I den statusanalyse, som Forskningsministeriet netop har udarbejdet til brug for den forestende politiske drftelse af sigtelinierne for de nste 5-10 rs telepolitik, fremgr det, at der er i dag er over 50 forskellige alment udbudte teleprodukter p det danske telemarked. Hertil kommer, at erhvervsbrugerne i hjere grad end tidligere fr tilbudt skrddersyede lsninger, der indeholder rabatter og srligt tilpassede lsninger. Udbuddet af teleprodukter, deres kvalitet og prisen for at erhverve og anvende dem er grundpiller i informationssamfundet og samtidig konkurrencefaktorer i hj kurs. Siden 1995 har Danmark, som et af de frste lande i verden, taget hul p en totalliberalisering af den danske telesektor. Liberaliseringen, som fortsat er i gang, har sat sig tydelige spor i form af nye udbydere, flere produkter og lavere priser p det danske telemarked. Det samlede billede er, at der er sket en succesrig indledende etablering af markedet. Der er et konkurrencedrevet pres p markederne for udenlandstelefoni, mobiltjenester, indenlandstelefoni og p Internet-trafik. P nogle omrder er der dog tale om problematisk sm eller direkte negative konkurrencemarginer for de nye selskaber. Det glder bl.a. markedet for almindelig indenlands (og navnlig lokal) telefoni og Internet-trafik til privatforbrugere. Medmindre samtrafikpriserne bringes nedad p de samtrafikprodukter, der er relevante i forhold til disse delmarkeder, m man frygte, at markedet stagnerer, og eventuelt at nogle af de nye selskaber trkker sig ud af denne del af markedet igen. Det er samtidig klart, at produktudvikling i udbuddet er strst p de delmarkeder, hvor konkurrencen er mest effektiv. Derudover viser Forskningsministeriets analyse, at det danske marked, sammenholdt med andre lande, har et stort udbud af produkter, der gr p tvrs af fastnet og mobilnet. Der er derimod tale om et mere blandet billede, nr det glder brugen af Intelligente Net (IN-teknologi), der er telenet, der kan andet end blot at transmittere og gennemkoble teletrafik, dvs. der sker en form for behandling af de transmitterede signaler/samtaler. Brugen heraf er navnlig slet igennem p mobilmarkedet, hvor der dog fortsat er et stort potentiale for yderligere produktudvikling. Ogs udbuddet af hjhastigheds-Internetprodukter til privatforbruger-markedet er indtil videre begrnset. Sammenholdes de priser, som de danske forbrugere i dag skal betale, med hvad de skulle betale f.eks. i 1990 eller 1995, er det tydeligt, at liberaliseringen har gjort en forskel. Billede: Udviklingen i prisen p indlandstelefoni 1990-1998 Faldet i telepriserne for indlandstelefoni, nr Tele Danmarks priser benyttes, var p i alt 7,6% i lbende priser mellem 1990-98. Inkluderes priserne hos de nye selskaber Tele2 og Telia, har prisfaldet vret op til 19% (Tele2). I figur 1.8 illustreres realprisfaldet for en kurv af ydelser baseret p den samlede danske indenlandske teletrafik (bde husholdninger og erhvervsliv). De reelle omkostninger for forbrugerne ved indlandstelefoni faldt nogenlunde konstant gennem 90erne med ca. 2% om ret. Efter liberaliseringen er prisfaldet accelereret til 5% rligt. Afhngig af forbrugsmnsteret har en rvgen forbruger ved at mikse teleselskabernes tilbud kunnet n ned p et omkostningsniveau, der ligger 40% under 1990-niveauet. I international sammenhng kan teleliberaliseringens virkning ogs spores. Sledes l Danmark i 1992 og 1994 p en tredjeplads blandt de lande, vi normalt sammenligner os med, mens Danmark i 1996 og 1998 l p en andenplads (se tabel 1.1) Tabel 1.1 Omkostninger ved national telefoni for husholdninger, rangeret efter laveste telefonpriser, 1992-1998 1992 1994 1996 1998 Sverige Sverige Sverige Sverige Holland Holland Danmark Danmark Danmark Danmark Finland USA Finland Finland Holland UK Tyskland Tyskland UK Holland USA UK Tyskland Finland UK USA USA Tyskland Kilde: OECD Communications Outlook 1992-99 og Forskningsministeriet Anm.: Korrigeret for kbekraftsparitet Samtidig med at prisen p de traditionelle telefoniydelser er faldet svagt, er priserne for opkald til mobilnet og internationale samtaler faldet betydeligt. P mobilomrdet er der eksempelvis sket et fald fra 2,35 kr. pr. minut til 0,80 kr. pr. minut og det glder for begge omrder, at priserne i perioden 1995-1998 er reduceret med ca. 1/3. Det betydelige prisfald skyldes primrt, at netop disse to omrder i srlig grad er udsat for konkurrence mellem flere udbydere. Generelt har gevinsterne vret strst for erhvervsforbrugere, der som storkunder opnr relativt billigere regninger end privatforbrugerne. P Internetomrdet ligger Danmark, hvad angr lave priser, i frerfeltet p linie med resten af Norden (Finland kan dog tilbyde -pris i forhold til de vrige nordiske lande). Billede: Internetomkostninger for private forbrugere i Danmark ved 20 timer om ugen pr. mned For den almindelige danske privatforbruger illustrerer figur 1.9 faldet i de samlede udgifter ved brug af Internettet. Det ses ogs, at selve telefoniomkostningen kun er faldet svagt de senere r. Det er over de seneste r blevet betydeligt billigere at benytte Internettet. Prisfaldet skyldes bde den hrde konkurrence mellem Internetudbyderne og det voksende antal skrddersyede tilbud til forskellige brugergrupper. Der er sledes i dag rabatter for storbrugere ned til 8 re i minuttet efter 60 minutters opkobling ved en almindelig telefonlinie for privatkunder og endnu lavere minutpris ved kabelmodem. Overskrift niveau 3: 1.3. Internettets danske hvem, hvad, hvor Den typiske Internetbruger er: En ung mand med videregende uddannelse, der fra sit hjem var p nettet i gr. Han brugte Internettet til at sende og modtage elektronisk post og til at sge informationer og surfe p World Wide Web. Men hvad med det vrige Danmark? Giver Internettet os et A- og B-holdsproblem? Overskrift niveau 4: 1.3.1 Internettet fordelt p kn og alder Traditionelt opfatter man teknologi i almindelighed og informationsteknologi i srdeleshed som mndenes domne. Alligevel tyder meget p, at kvinderne ogs har taget informationsteknologien til sig. Billede: Internettet fordelt p kn og alder I juni 1998 lb nyheden sledes ind fra USA, at America Online den strste amerikanske Internet-udbyder - havde registreret flere kvindelige abonnenter end mandlige, nemlig 52%. I Danmark er der fortsat flere mnd end kvinder, der angiver, at de har Internetadgang fra hjemmet, jobbet, uddannelsen og/eller andre steder (se figur 1.10), men forskellen er marginal. Billede: Internetadgang fordelt p alder En noget strre forskel fremkommer, hvis man sammenligner Internetadgangen p tvrs af aldersintervaller. Af figur 1.11 fremgr det klart, at jo yngre man er, desto strre sandsynlighed er der for, at man har adgang til Internettet. I den yngste aldersgruppe (15-24 r) og til dels ogs i aldersgruppen 25-39 r vil der vre mange, som har adgang til Internettet fra uddannelsessteder, hvilket givetvis er medvirkende til den hje andel i disse aldersgrupper. Et andet aspekt man skal holde sig for je, er, at aldersgrupperne reprsenterer forskellige andele af befolkningen. Sledes er der i aldersgruppen 15-24 r ca. 650.000 mennesker svarende til 12% af befolkningen, mens gruppen af 60-rige og derover udgr ca. 1.000.000 mennesker svarende til 20% af befolkningen. At have Internetadgang er ikke ensbetydende med, at man anvender Internettet. Derfor er det ogs relevant at se p Internetbrug. Her er tommelfingerreglen, at hver ottende dansker (over 14 r) var p Internettet i gr. Inden for den sidste mned har nsten fire ud af ti danskere (39%) vret p Nettet. Se figur 1.12. Overskrift niveau 4: 1.3.2 A-B-holdsproblematikken: Internetbrug fordelt p indkomstgrupper og uddannelse Af Informationssamfundet r 2000 rapporten fra 1994 som satte informationsteknologien p den politiske dagsorden fremgr det, at der kan vre en tendens til, at befolkningen opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold. A-holdet vil via arbejde eller fritidsinteresse blive fortrolig med informationsteknologien og blive i stand til at udnytte dens mange muligheder. B-holdet vil ikke f greb om teknologien og vil vige uden om den. B-holdets jobmuligheder vil indsnvres mere og mere. Billede: Brug af Internet 1. kvartal 1999 Det er overordentligt vanskeligt at komme helt ind p livet af A-B-holdsproblematikken i forbindelse med informationsteknologien. Grundlggende ligger der i begrebet A-B-holdsproblematik en frygt for, at den nye teknologi kan gre skellene i samfundet strre. For at belyse dette, er anvendelsen af Internettet fordelt p henholdsvis indkomstgrupper og uddannelsesbaggrund undersgt. Billede: Internetbrug i forhold til husstandsindkomst International Data Corporation (IDC) foretog i maj 1998 en reprsentativ undersgelse blandt mere end 6.000 husstande i seks europiske lande: Danmark, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Respondenterne i undersgelsen blev spurgt, om de havde benyttet World Wide Web indenfor de seneste tre mneder. Bemrk, at der alts ikke er tale om, at respondentens husholdning ejer en Internetadgang. Respondenten kan lige s godt have anvendt en Internetadgang fra sit studium, sin arbejdsplads, sit lokale bibliotek eller anden offentlig eller privat tilgngelig Internetadgang. Af figur 1.13 fremgr husstandene med Internetadgang fordelt p husstandsindkomst. I alle de undersgte lande har lavindkomstgrupperne et markant lavere Internetbrug. Da hovedparten af de studerende, der ofte har Internetadgang fra studiet, befinder sig i denne indkomstgruppe er det reelle A-B-gab strre. Danmark er det nordiske land, hvor frrest lavindkomsthusstande er Internetbrugere. Billede: Internetbrug i forhold til uddannelsesniveau Analysefirmaet IDC opgjorde i sommeren 1998 Internetbrugen, hvilket iflge IDCs definition betyder, at man har anvendt Internettet mindst n gang inden for de seneste tre mneder - som funktion af senest bestede uddannelsesniveau. 8% af dem med en folkeskoleafgangseksamen som senest bestede uddannelsesniveau var Internetbrugere. Blandt dem med en almen gymnasial uddannelse var andelen 27%, for dem med en erhvervsskoleuddannelse 29% og for de hjere uddannelsers vedkommende 40%. Samlet viser undersgelserne, at lavindkomstgrupper, personer med kortere uddannelser samt gruppen af ldre har et lavere Internetforbrug sammenlignet med vrige grupper. Diskussionen om A-B-holdsproblematikken er derfor stadig aktuel, og i srlig grad hvis der suppleres med et fokus p eventuelle forskelle i anvendelse mellem de forskellige samfundsgrupper. Overskrift niveau 4: 1.3.3 Hvorfra anvendes Internettet? Hjemmet er det sted, hvorfra flest anvender Internettet. Det er en af hovedkonklusionerne i IDCs analyse af Internettets anvendelse fra juni 1998. Nsten hver anden Internetbruger (44%), der har anvendt Internettet mindst n gang inden for de sidste tre mneder, har anvendt Internettet fra hjemmet. Billede: Adgangen til Internettet sker fra? Undersgelsen viser ogs, at uddannelsesstedet (35%) og arbejdspladsen (33%) er populre anvendelsessteder. Kategorien Offentlig Internetadgang dkker primrt over folkebibliotekernes offentligt tilgngelige computere med Internetopkobling, og kategorien Kommerciel Internetadgang dkker frst og fremmest over Internetcaferne, hvor man blandt andet kan kbe sig til Internetadgang p timebasis Overskrift niveau 4: 1.3.4 Hvad anvendes Internettet til? Fire ud af fem Internetbrugere (82%) anvender Internettet til kommunikation ved brug af elektronisk post. Billede: Internetanvendelse fra hjemmet AC Nielsen AIM har i en undersgelse foretaget for Forskningsministeriet i marts 1999, spurgt Internetbrugerne, hvad de anvender Internettet til, nr de anvender det fra hjemmet. Udover e-post er informationssgning (78%) og generel surfing (61%) de mest populre anvendelsesomrder. Overskrift niveau 3: 1.4. Det digitale arbejdsliv Flertallet af danskere er i kontakt med IT i en eller anden udstrkning p deres arbejdsplads. 70% af den danske arbejdsstyrke anvender sledes pc p arbejdet. Tre ud af 10 virksomheder tilbyder hjemme-pc til deres ansatte, mens yderligere 8% planlgger at gre det i 1999. Billede: Anvendelse af IT-udstyr p arbejde Overskrift niveau 4: 1.4.1 Anvendelse af IT p arbejdspladsen AC Nielsen AIM har p vegne af Forskningsministeriet spurgt et reprsentativt udsnit af den danske befolkning, som er i arbejde, om deres anvendelse af forskellige former for IT-udstyr p arbejdet. Anvendelsen af pc (70%) og printer (63%) er de mest udbredte former for IT-udstyr p arbejdspladsen. Dernst kommer mobiltelefon og Internet, som fire ud af 10 personer anvender p arbejdet. Der er en klar tendens til, at personer med en lngerevarende uddannelse i hjere grad anvender forskellige former for IT-udstyr i forbindelse med arbejde end personer, der ikke har nogen uddannelse efter folkeskolen. Sledes anvender stort set alle personer med en hjere uddannelse pc/computer og printer i forbindelse med arbejde, mens kun tre ud af 10 personer uden uddannelse efter folkeskolen anvender pc p arbejdspladsen. Man m dog ogs som hovedregel forvente, at behovet for at anvende informationsteknologien p arbejdspladsen stiger i takt med lngden af den bagvedliggende uddannelse. Overskrift niveau 4: 1.4.2. Arbejdsgiverbetalt hjemme-pc Billede: Virksomheder der tilbyder/vil tilbyde hjemme-pc inden udgangen af 1999 Et stadigt strre antal virksomheder tilbyder hjemme-pc til medarbejderne. Resultaterne af Forskningsministeriet og Danmarks Statistiks virksomhedsundersgelse viser sledes, at 29% af virksomhederne med mindst 20 ansatte i et eller andet omfang tilbyder hjemme-pc til virksomhedens ansatte, mens yderligere 8% forventer at tilbyde hjemme-pc inden udgangen af 1999. Samtidig er det vrd at bemrke, at kun i tre ud af 10 af virksomhederne omfatter tilbuddet med hjemme-pc mere end halvdelen af virksomhedens ansatte. Overskrift niveau 3: 1.5. Danskernes holdninger til informationsteknologi Danskerne har en positiv holdning til informationsteknologi. Tre ud af fire danskere har sledes erklret sig uenige i, at moderne teknik virker skrmmende, samt at teknologi i hjere grad er en belastning end en hjlp i hverdagen. Et stort flertal (77%) mener, at brn lrer nogle vigtige frdigheder ved at bruge en pc, men samtidig erklrer 66% af de adspurgte sig ogs enige i, at brn ikke br sidde mere end en time foran computeren om dagen. Der er strre uenighed blandt danskerne om, hvorvidt indfrelsen af ny teknologi i hjemmet sker p bekostning af samvr med familie/venner (45% enige / 51% uenige). Selvom de fleste danskere p nuvrende tidspunkt ikke personligt kber ind via Internet, er mange opmrksomme, p den store betydning elektronisk handel forventes at f i fremtiden. Mange danskere (77%) finder, at registrering af personlige oplysninger kan vre en farlig udvikling. Samtidig ser en relativ stor andel af danskerne (43%) positive muligheder i forbindelse med registrering af oplysninger p Internet, idet dette kan bidrage til en markedsfring, der er tilpasset den enkeltes behov. Kun en lille andel af befolkningen (12%) fler sig utrygge ved ny teknologi p arbejdspladsen. Endelig er danskerne delt i to i sprgsmlet om, hvorvidt den teknologiske udvikling gr flere og flere arbejdslse. 49% er sledes ret eller helt enige i dette udsagn, mens 47% er tilsvarende uenige. Overskrift niveau 4: 1.5.1 Befolkningens holdninger til IT Man er ndt til at have e-mail og Internet, siger min mand. Jeg er trt af at hre man er ndt til helt rlig, den (pc) er jo bare et legetj. Jeg kan ikke se hvad den skal bruges til. Vi har jo ikke behov for det! (Sagt af kvinde fra late majority gruppen p 44 r)). Er ovenstende udsagn kendetegnende for danskernes holdning til IT, eller er danskerne i virkeligheden mere positivt stemte overfor IT? Hvad er den generelle holdning blandt danskerne til, at IT i stadig hjere grad bliver en integreret del af dagligdagen? Figur 1.19 viser danskernes holdning til forskellige udsagn vedrrende IT. Billede: Holdninger til IT Overordnet er danskerne positivt indstillede over for informationsteknologiens muligheder. Mere end af de adspurgte i en reprsentativ undersgelse, foretaget af AC Nielsen AIM for Forskningsministeriet, mener sledes hverken, at moderne teknik virker skrmmende, eller at teknologi i hjere grad er en belastning end en hjlp. Samtidig er det ogs kun hver tredje af de adspurgte, som er skeptiske overfor nye teknologiske produkter. Det bekymrer en del flere, om de kan flge med IT-udviklingen. Nsten hver anden (46%) af de adspurgte udtrykte sledes bekymring for, om de kan flge med IT-udviklingen. Men selv om de fleste danskere sledes ikke er skrmte for IT-udviklingen, er der en forskel p holdningerne afhngig af alder og kn. Som det ses af tabel 1.2 er der sledes overvejende flere kvinder (40%) end mnd (27%), der nrer skepsis over for nye teknologiske produkter. Samtidig er der ca. dobbelt s mange i den ldre generation som blandt de 15-29 rige, der er skeptiske over for nye teknologiske produkter. Tabel 1.2 Danskernes skepsis over for nye teknologiske produkter Jeg nrer skepsis over for nye teknologiske produkter Helt uenig eller ret uenig Helt enig eller ret enig Mand 72% 27% Kvinde 57% 40% 15-29 rige 71% 27% 70 r eller derover 40% 53% Gennemsnit for alle 64% 34% Kilde: AC Nielsen AIM, 1999 Overskrift niveau 4: 1.5.2. Holdninger til IT i fritiden Mens jeg stadig var gift, hrte jeg ofte min mand brokke sig over, at jeg altid havde mere tid til at sidde og arbejde p computeren, end til ham. Han blev skide sur! (Early adopter, kvinde 34 r) Ovenstende citat indikerer klart, at IT kan have stor indflydelse p privatlivet. Med den store udbredelse af pc og Internetadgang er der for alvor sat fokus p, hvordan teknologien er med til at ndre danskernes privatliv. Danskerne er delt i deres holdning til de nye teknologiers betydning for familiens relationer. 45% af de adspurgte i holdningsundersgelsen var sledes helt eller ret enige i, at ny teknologi betyder, at mange fravlger samvr med familier/venner, mens et lille flertal p 51% var uenige i denne pstand. Samtidig mener et flertal p 54%, at IT i fremtiden ikke vil give mulighed for mere fritid. Billede: Holdninger til IT i fritiden ITs betydning for brnenes udvikling er til gengld helt overvejende positiv. Som det ses af figur 1.20, mener nsten otte ud af 10 danskere, at brn udvikler nogle vigtige frdigheder ved brug af computere. Men samtidig har to tredjedele (66%) af de adspurgte den holdning, at forldre ikke br lade deres brn sidde foran en computer mere end hjst en time om dagen. Det er bemrkelsesvrdigt, at der er relativt flere i de ldre aldersgrupper uden hjemmeboende brn, som er enige i denne pstand. At ITs indtog i familien ogs kan ndre p relationerne mellem forldre og brn, er nedenstende citat et billede p. Jeg str af p mange af tingene, nr min datter sprger mig om noget. Fr var jeg autoriteten... (Early adopter, mand 38 r) Overskrift niveau 4: 1.5.3 Holdninger til Internethandel AC Nielsen AIM har spurgt et reprsentativt udsnit af den danske befolkning om deres holdning til handel via Internet. Der er udbredt enighed om, at den personlige betjening er vigtig, nr danskerne handler. 81% af de adspurgte har sledes erklret sig ret eller helt enige i, at personlig betjening er at foretrkke, nr alternativet er at bestille varer via Internettet. Blandt de lngst uddannede, de yngre aldersgrupper, og de som bor i Hovedstadsomrdet er der strre tilbjelighed til at foretrkke elektroniske handel, om end der er et generelt flertal i alle grupperne for den personlige betjening. I vurderingerne af svarene skal man vre opmrksom p, at kun et mindretal af befolkningen har handlet p Internettet. Billede: Holdninger til Internethandel Danskerne er delte, nr de sprges, om handlen via Internettet vil udgre en trussel for den traditionelle detailhandel. Lidt over halvdelen (54%) af danskerne mener sledes, at Internethandel vil udgre en alvorlig konkurrence til den traditionelle detailhandel. Denne holdning er isr udbredt blandt aldersgruppen 15-29 r (63%). Samtidig er flertallet af danskerne enige om, at de muligheder som Internethandel giver i form af at foretage daglige indkb elektronisk via Internettet ikke er noget, der vil gre dagligdagen lettere. To ud af tre danskere (68%) mener sledes ikke, at hverdagen bliver lettere, hvis de daglige indkb foretages via Internettet. Endelig har der i forbindelse med handel via Internettet vret diskussion om registrering af personlige oplysninger. Udbydere af varer og services p Internet er interesserede i at f oplysninger om den potentielle kundekreds i markedsfringsjemed. Sprgsmlet er, hvordan danskerne stiller sig overfor at afgive personlige oplysninger til virksomheder/institutioner. I denne sammenhng viser rundsprgen, at danskerne har delte meninger om registrering af oplysninger. 43% af danskerne er sledes positivt indstillet overfor registrering af personlige oplysninger, fordi virksomheder p denne mde kan tilbyde ydelser, der er tilpasset den enkeltes behov. Dette er en relativ stor andel set i betragtning af, at mere end tre ud af fire danskere (77%) samtidig mener, at registrering af personlige oplysninger kan vre en farlig udvikling, som br begrnses. Overskrift niveau 4: 1.5.4. Holdninger til IT p arbejdspladsen Hvilke holdninger har danskerne til IT p arbejdet? Er der udbredt accept af de forskellige typer af IT-udstyr, eller er det snarere noget, som skaber bekymring og usikkerhed i hverdagen? Danskerne udtrykker en klar ben holdning til IT p arbejdspladsen. Syv ud af 10 personer har sledes erklret sig ret eller helt uenige i, at ny IT gr dem utrygge. Billede: Holdninger til IT i arbejdslivet Samtidig er det ogs en udbredt opfattelse, at uddannelse er vigtig, hvis man skal vre en del af IT-udviklingen. 84% af svarpersonerne i AC Nielsen AIMs rundsprge erklrede sig sledes ret eller helt enige i, at det er ndvendigt at uddanne sig, hvis man skal flge med udviklingen inden for IT. Halvdelen af befolkningen ser positivt p mulighederne for at f mere tid ved at arbejde p en IT-hjemmearbejdsplads. Kun en tredjedel er enige i, at IT-arbejdspladser giver folk mindre tid. Til gengld er danskerne mere delte i deres holdning til den fremtidige anvendelse af IT. 49% er enige i, at den teknologiske udvikling vil gre flere arbejdslse, mens 47% af de adspurgte erklrer sig ret eller helt uenige. Overskrift niveau 2: 2 IT i offentlige institutioner Overskrift niveau 3: 2.1 Anvendelse af IT Antallet af offentlige hjemmesider har vret strkt stigende, isr de sidste par r. I dag sknnes det, at der eksisterer ca. 1.600 offentlige hjemmesider. Hver anden centralforvaltning (53%) i Danmark er nu reprsenteret p Internettet. Mere end halvdelen (51%) af de offentlige institutioner uden hjemmeside og s godt som alle (96%) af dem med hjemmesider har oprettet en officiel elektronisk postkasse. Overskrift niveau 4: 2.1.1 Etablering af offentlige hjemmesider Udviklingen i antallet af offentlige hjemmesider har vret nrmest eksponentielt stigende i perioden fra 1994 til 1998. Sledes eksisterer der i dag ca. 1.600 selvstndige offentlige hjemmesider. Men der er et betydeligt stykke vej endnu, idet de 1.600 hjemmesider kun dkker 7% af alle hel- og halvoffentlige institutioner. Det er en af konklusionerne fra en undersgelse gennemfrt i perioden januar til marts 1999 af konsulentfirmaet KPMG for Forskningsministeriet. Undersgelsen havde til forml at afdkke offentlige institutioners anvendelse af IT i bred forstand. Sledes blev en rkke forskellige teknologier, eksempelvis Internet, e-mail, tekst-tv, voice response-systemer og tilsvarende teknologier analyseret. Undersgelsen viser, at institutionerne i alt overvejende grad har fokus p anvendelsen af Internet og e-mail, hvorfor der ogs her vil blive lagt vgt p disse teknologier. Billede: Antal offentlige hjemmesider Det er vigtigt at bemrke, at mange flere institutioner kan vre reprsenteret p nettet. Det er ndvendigt at skelne mellem centralt styrede/opdaterede hjemmesider, og hjemmesider der opdateres direkte fra den enkelte offentlige institution. Ved en hjemmeside, der opdateres centralt, forsts at hjemmesiden dkker over en rkke filialer af en institution. Et eksempel p en sdan er www.folkekirken.dk, hvor alle sogne og kirker er reprsenteret, i langt de fleste tilflde dog kun med navn, adresse, bningstider osv. Som det fremgr af figur 2.1 er tilvksten af selvstndige offentlige hjemmesider faldet i 1998 i forhold til 1997-niveauet. Det skyldes blandt andet, at der oprettes flere store centralt opdaterede hjemmesider for landsdkkende institutioner, eksempelvis Arbejdsformidlingen, domstolene, TIC-centrene, fngselsvsnet og politiet. Som det ses af tabel 2.1 har alle 20 centralforvaltninger i staten og de 14 amtskommunale centralforvaltninger en hjemmeside, mens lidt mere end halvdelen af kommunernes 275 centralforvaltninger stadig mangler. Nr det glder underliggende institutioner, er staten et skridt lngere fremme med etablering af egne hjemmesider. Tabel 2.1 Andel af offentlige institutioner med Internethjemmeside Centrale forvaltninger Underliggende institutioner Samlet Stat 100% 18% 19% Amt 100% 3% 4% Kommune 47% 4% 5% Total 53% 6% 7% Kilde: KPMG, 1999 En screeningsundersgelse, ligeledes foretaget af KPMG, af over 800 eksisterende offentlige hjemmesider, viser, at forekomsten af hjemmesider varierer i forhold til institutionsstrrelse. Strre institutioner med mange ansatte har oftere hjemmesider end mindre institutioner. Det kan hnge sammen med, at ressourceforbruget ved at etablere og drive en hjemmeside relativt set er strre for en lille institution end for en strre. Overskrift niveau 4: 2.1.2 Anvendelse af elektronisk post Offentlige institutioner anvender elektronisk post (e-post) i mange sammenhnge, og anvendelsen er stigende. Der er dels tale om interne postsystemer, dels kommunikation mellem forskellige offentlige institutioner og endelig i forbindelse med kommunikationen med borgerne. Anvendelsen af e-post samt intern elektronisk kommunikation i det offentlige rummer, isr koblet med elektronisk dokumenthndtering, interessante effektiviseringsaspekter. Undersgelser heraf foreligger dog endnu ikke. I det flgende er der derfor fokus p det offentliges anvendelse af e-post i kommunikationen med borgerne. Billede: Kan borgerne komme i kontakt med organisationen via en officiel e-mailadresse Resultaterne fra en sprgeskemaundersgelse foretaget af KPMG blandt ca. 500 offentlige institutioner viste, at 96% af de offentlige institutioner med hjemmeside og 51% af institutionerne uden hjemmeside havde en officiel elektronisk postadresse. Som det ses af figuren, planlgger yderligere hver femte institution (20%) uden hjemmeside, at oprette en e-postadresse i lbet af 1999. Billede: Kan borgerne komme i kontakt med/f oplysninger fra organisationen via e-post Resultaterne fra en sprgeskemaundersgelse foretaget af KPMG blandt ca. 500 offentlige institutioner viste, at 96% af de offentlige institutioner med hjemmeside og 51% af institutionerne uden hjemmeside havde en officiel elektronisk postadresse. Som det ses af figuren, planlgger yderligere hver femte institution (20%) uden hjemmeside, at oprette en e-postadresse i lbet af 1999. Ovenstende tal dkker over muligheden for at kontakte institutionen via en officiel elektronisk postkasse. Helt den samme udbredelse af e-postkasser ses ikke p medarbejderniveau. Ofte vil en officiel e-postadresse dkke over en stor gruppe af ansatte i den offentlige organisation. Den vil mske kun blive tmt n gang om dagen. Derved kan der vre en risiko for, at en af e-postens fordele den hurtige informationsudveksling ikke vil kunne udnyttes. Derfor er det ogs interessant at se p, hvor stor en andel af de offentlige ansatte, der har adgang til egen e-postadresse. Billede: Hvor mange ansatte har en e-postadresse, der er tilgngelig for borgerne Som det ses af figur 2.4, er der en tendens til, at enten har relativt f ansatte adgang til e-post eller ogs har strstedelen adgang. Undersgelsen viser endvidere, at der er relativ stor forskel mellem de enkelte forvaltningsniveauer. Mens nsten tre ud af fire af medarbejderne i statsforvaltningen har en elektronisk postkasse i dag, er dette kun tilfldet for godt hver fjerde medarbejder i amtsforvaltningerne og hver femte ansat i de kommunale forvaltninger. Den forventede udvikling gr i samme retning. Sledes vil antallet af offentlige institutioner, hvor stort set alle ansatte har en e-postadresse tilgngelig for borgere, n ca. 50% i lbet af r 2000. Overskrift niveau 3: 2.2 Motiver og barrierer for anvendelse af IT til kommunikation med borgere Synlighed er det primre motiv til at offentlige institutioner opretter hjemmesider p Internettet, mens etablerings- og driftsomkostninger er de vsentligste barrierer for udviklingen af offentlig elektronisk kommunikation. Overskrift niveau 4: 2.2.1 Motiver for at indfre elektronisk kommunikation i det offentlige Mange offentlige hjemmesider er opstet i en specifik sammenhng og med et deraf flgende snvert sigte. Eksempelvis etablerede Hillerd Kommune sin hjemmeside i forbindelse med servicering af pressen ved prinsebrylluppet i 1995, ligesom mange kommuner og amtskommuner etablerede hjemmesider i forbindelse med det seneste kommunal- og amtsrdsvalg for at stimulere den lokalpolitiske debat. Senere har markedsfringsmssige overvejelser stet centralt bag mange institutioners hjemmesider. Dvs. det har handlet om synlighed og signalvrdi, at gre opmrksom p sig selv. Billede: Motiver for at indfre elektronisk kommunikation med borgerne - institutioner med hjemmeside primo 1999 Som det kan ses af figur 2.5, omhandler de tre mest udtalte motiver synlighed, dernst ses en klar tendens til borgerrettede hensyn. Det er bemrkelsesvrdigt, at mulighederne for at effektivisere forvaltningen vgter s relativt lavt hos institutioner, der allerede har gjort sig nogle erfaringer med elektronisk kommunikation med borgerne. Billede: Motiver for at indfre elektronisk kommunikatiom med borgerne - institutioner uden hjemmeside Motiverne, der ville ligge bag indfrelsen af elektronisk kommunikation med borgerne i institutioner, der endnu ikke har gjort sig nogle erfaringer, adskiller sig fra motiverne i de institutioner, der allerede har oprettet en hjemmeside. Der er en tendens til, at kvalitetsforbedrende motiver vgter hjre i denne gruppe. Som det ses af figur 2.6 er motiver som Imdekomme krav fra borgerne og Give hurtigere svar p foresprgsler fra borgerne blandt de oftest nvnte. Liges er der en tendens til, at de konomiske motiver har en hjere prioritet. Overskrift niveau 4: 2.2.2 Barrierer for elektronisk kommunikation med borgerne Billede: Barrierer for etablering/udvidelse af elektroniske tjenesteydelse - institutioner med hjemmeside primo 1999 Der syntes at udkrystallisere sig tre barrierer af vsentlig betydning for udviklingen af offentlig elektronisk kommunikation. Etableringsomkostninger og driftsomkostninger nvnes af mellem 40 og 45% af alle institutioner som en stor eller meget stor barriere. Dette skal ses i lyset af, at der hersker en betydelig usikkerhed i institutionerne vedrrende det fremtidige ressourcetrk i forbindelse med elektronisk kommunikation. Op mod halvdelen af respondenterne har skrevet Ved ikke p sprgsmlet, om antallet af interne mandedage anvendt p digital kommunikation vil stige eller falde. Mange institutioner nvner udviklingen af den digitale signatur som en barriere for udviklingen. Uden denne vil man ikke kunne etablere en udstrakt selvbetjening, som afsendelse af blanketter m.v. De kvalitative interview viser dog, at der endnu kun er f, der konkret er stdt ind i denne stopklods. Den manglende digitale signatur forudses alligevel snart at blive den vsentligste barriere for en videreudvikling af den digitale kommunikation. Billede: Barrierer for etablering/udvidelse af elektroniske tjenesteydelse - institutioner uden hjemmeside primo 1999 Generelt er der stort sammenfald blandt de oplevede barrierer i institutioner med og uden hjemmeside. Dog skal det bemrkes, at procentvis flere institutioner uden hjemmeside oplever de nvnte barrierer som store eller meget store. Hertil kommer at svaret ved ikke forekommer langt hyppigere i besvarelser fra institutioner uden hjemmesider. Dette kan tyde p, at erfaringer med kommunikation via Internet eller andre lignende teknologier generelt reducerer de oplevede barrierer for udviklingen p dette omrde. En kvalitativ undersgelse blandt 30 institutioner viser, at kun f institutioner besidder en nedfldet strategi for den fremtidige udvikling p hjemmesiden. Udviklingen bres snarere af ideer og holdninger hos mere eller mindre klart afgrnsede aktrgrupper, hvor strategien ofte er underforstet og planerne vage. Det vidner flgende udvalgte udsagn fra undersgelsen om: -Der er ikke taget politisk eller ledelsesmssig stilling til brug af hjemmesiden -Forvaltningen gr sig ikke ret mange tanker selv -Den ideologiske vinkel er ogs vigtig at sttte op om i videnssamfundet -Strategien lgges ud fra, hvad borgerne bruger -Det har fet lov til at udvikle sig -Vi str famlende Overskrift niveau 3: 2.3 Borgernes syn p digital forvaltning Kun overget af telefonen er Internettet det nstmest anvendte medie til indhentning af information om offentlige institutioner. Mere end hver tredje borger (35%) anser det for vigtigt, at man kan hente og afgive elektroniske oplysninger fra og til det offentlige. Billede: Information fra og til det offentlige Internet har indtaget en central rolle, nr det glder indhentning af generel information om offentlige institutioner. Det er nu det nstmest brugte medie, kun overget af telefonisk kontakt (jf. figur 2.9). Dette billede gr ikke igen, nr det glder afgivelse af personlige oplysninger. P det omrde er det stadig de mere traditionelle medier, som telefon og brev der dominerer. Sammenholdes dette med, at 37% har svaret, at det er vigtigt at kunne afgive personlige oplysninger til offentlige institutioner via elektroniske medier (jf. figur 2.10), indikerer det, at e-post og Internet svarmulighedernes relativt drlige placering kan tilskrives institutionernes strkt begrnsede muligheder for elektronisk indberetning. Tendensen er dog klar. P de omrder, hvor det offentliges elektroniske tilbud til borgerne er omfattende, ses en tilsvarende stor anvendelse fra borgernes side. Dette viser, at det offentliges udbud af elektroniske tjenesteydelser, eller mangel p samme, i hj grad stter rammerne for borgernes elektroniske kommunikation med det offentlige. Billede: Hvor vigtigt vurderes flgende Eftersprgslen efter offentlige ydelser via elektroniske medier er samlet set stor. Over 35% af befolkningen anser det for vigtigt eller meget vigtigt, at indhentning og afgivelse af oplysninger kan foretages elektronisk. Det er vigtigt at bemrke, at selv nr det glder afgivelse af personlige oplysninger er eftersprgslen stor. Dette skal ses i sammenhng med, at sikkerhedsproblemet er en af borgernes strste bekymringer. 60% af borgerne udtrykker frygt for misbrug af personlige oplysninger. Problemet har forskellige aspekter: -Risikoen for at uvedkommende fr adgang til information om borgerne -Risikoen for at andre afgiver oplysninger i ens navn -Risikoen for at det offentlige bruger oplysninger til noget, borgeren ikke nsker oplysningerne brugt til. Sammenfattende kan det konkluderes, at eftersprgslen efter elektroniske ydelser er stor, men der stilles store sikkerhedskrav til den type ydelser. Manglende viden om, hvordan man bruger medierne, samt om hvad det offentlige tilbyder, er strre barrierer end de konomiske aspekter. Det fremgr af figur 2.11. Denne manglende viden om, hvordan man bruger elektroniske medier, gr sig isr gldende for ikke-brugere. Sledes viser undersgelsen, at ud af de ca. 49%, der ikke bruger Internet, mener halvdelen, at manglende kendskab til mediet er en barriere for anvendelse af Internet og e-mail i kommunikation med det offentlige. Dette er ikke tilfldet, nr det glder viden om det offentliges elektroniske serviceydelser. 45% af de daglige Internetbrugere mener, at uvidenhed om offentlig elektronisk service er en barriere for anvendelsen. Billede: Barrierer for elektronisk kommunikation med det offentlige Overskrift niveau 2: 3 IT i virksomheder Overskrift niveau 3: 3.1 Generel IT-udbredelse i danske virksomheder To tredjedele af de sm enkeltmandsejede virksomheder og alle virksomheder med mindst 50 ansatte anvender informationsteknologi. Den vsentligste barriere for virksomhedernes IT-anvendelse er manglende IT-kvalifikationer blandt virksomhedernes ansatte. Overskrift niveau 4: 3.1.1 IT en del af virksomhedernes hverdag 99% af de strre danske virksomheder anvender informationsteknologi. Det er den umiddelbare konklusion, man kan drage af en af de strste danske undersgelser af IT i virksomheder. Undersgelsen blev foretaget af Danmarks Statistik for Forskningsministeriet i oktober 1998, og der var svar fra 1.832 virksomheder med mindst 20 ansatte. Billede: Virskomheder der anvender IT fordelt p antal ansatte Ved nrmere gennemsyn af tallene viser det sig endvidere, at det ikke bare er en enkelt computer ovre i det fjerneste hjrne, der udgr virksomhedernes maskinpark. Nsten fire ud af fem virksomheder (79%) angiver sledes, at mindst hver fjerde ansat anvender en pc eller tilsvarende arbejdsstation. Hertil kommer, at 96% af virksomhederne med 100 ansatte eller derover angiver, at der er installeret lokalnet i virksomheden, mens 84% af virksomhederne med mellem 20 og 49 ansatte angiver det samme. Blandt de mindre virksomheder med frre end 20 ansatte er der en tydelig tendens til aftagende IT-brug. Sledes anvender to ud af tre virksomheder med ingen ansatte (selvstndige erhvervsdrivende) og med en enkelt ansat informationsteknologi. Det viser en undersgelse foretaget i marts 1999 af Gallup A/S for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er alts ingen tvivl om, at informationsteknologien ogs er en naturlig del af hverdagen i langt de fleste private virksomheder. Overskrift niveau 4: 3.1.2 Barrierer for brugen af IT i virksomheder Det er ikke problemfrit for virksomhederne at indfre IT. Virksomhederne blev ogs i Forskningsministeriets og Danmarks Statistiks 1998-undersgelse bedt om at vurdere en rkke barrierers betydning for virksomhedens nuvrende og fremtidige anvendelse af IT. Billede: Barrierer for brugen af IT i virksomheder Den overordnede konklusion p IT-barriere-undersgelsen er, at manglende IT-kvalifikationer er et problem for danske virksomheder. Mere end seks ud af ti virksomheder (63%) angiver, at manglen p IT-kvalificeret personale i virksomheden er af stor eller nogen betydning. Samtidigt hermed angiver mere end fire ud af ti virksomheder (43%), at de har svrt ved at rekruttere IT-kvalificerede medarbejdere. Interessant er det, at nsten seks ud af ti virksomheder (59%) svarer, at intern modstand mod IT blandt medarbejderne ikke er en barriere. Overskrift niveau 3: 3.2 Internettet som virksomhedens livline til kunder og leverandrer To ud af fem af de helt sm og fire ud af fem af de helt store private virksomheder har Internetadgang. Virksomhederne anvender frst og fremmest Internettet til informationssgning og konkurrentovervgning. Dog opfattes manglende sikkerhed p Internettet som den vsentligste barriere for den nuvrende og fremtidige Internetanvendelse. Overskrift niveau 4: 3.2.1 Virksomhedernes Internetadgang Elektronisk kommunikation med omverdnen er et almindeligt forekommende fnomen. Tre fjerdedele (77%) af de adspurgte virksomheder med 20 ansatte eller derover angav, at de havde eller forventede at f Internetadgang inden udgangen af 1998. Det er n af konklusionerne i Forskningsministeriets og Danmarks Statistiks oktober 1998-undersgelse af danske virksomheders IT-brug. Til sammenligning angav blot 18% af danske virksomheder med 20 ansatte eller derover i forret 1996, at de havde en grafisk Internet-opkobling (dvs. en adgang til World Wide Web WWW). Det er isr de store virksomheder med 100 ansatte eller derover (82%) og virksomhederne i branchen Forretningsservice mv. (84%), der har Internetadgang, mens de mindre virksomheder i gruppen 20-49 ansatte (71%) samt virksomhederne i isr Bygge- og anlgsbranchen (58%) ligger under gennemsnittet p 77%. Yderligere 12% af virksomhederne angav, at de forventede at f Internetadgang i lbet af 1999. Holder deres forventninger stik, m man sledes forvente, at nsten ni ud af 10 danske virksomheder (89%) med 20 ansatte eller derover har adgang til Internettet ved indgangen til r 2000. Billede: Virksomheder med Internetadgang fordelt p antal ansatte De mindre virksomheder med op til 10 ansatte har ikke i samme grad Internetadgang som de store. Dette er umiddelbart ikke overraskende i betragtning af, at de ogs i mindre grad anvender IT (se afsnit 3.1.1). Som tommelfingerregel kan man regne med, at to ud af fem af de selvstndige erhvervsdrivende og virksomheder med op til fem ansatte har Internetadgang, mens hver anden virksomhed i gruppen 6-10 ansatte har Internetadgang. Internet er stadig en relativt ny teknologi i virksomhederne. Nsten halvdelen af de virksomheder, der angav, at de havde Internet i 1998, havde frst indfrt det samme r. Overskrift niveau 4: 3.2.2 Virksomhedernes generelle Internetanvendelse Informationssgning, informationssgning og atter informationssgning. Det synes at vre svaret p sprgsmlet om, hvad de danske virksomheder primrt anvender Internettet til. Billede: Virksomhedernes generelle anvendelse af Internettet Mere end fire ud af fem virksomheder (81%) angav, at de anvender Internettet til informationssgning p gratis hjemmesider, den nsthyppigste anvendelse var informationssgning p kommercielle hjemmesider (71%) og den fjerdehyppigste var information fra/til offentlige myndigheder (46%). Samtidigt er kategorien konkurrentovervgning, som er informationssgning om konkurrenterne, med 52% den tredjehyppigste af de generelle Internetanvendelser. Dagspressens bugnende jobtillg har fet konkurrence. Sledes anvender hver tredje virksomhed (34%) Internettet til rekruttering af medarbejdere. Branchen Forretningsservice mv. frer med 54% an i denne anvendelse, mens kun 16% af virksomhederne indenfor Bygge- og anlgsbranchen rekrutterer personale via Internettet. Overskrift niveau 4: 3.2.3 Barrierer for virksomhedernes Internetanvendelse Det er risikoen for hacking, virus eller anden uvedkommende adgang til virksomhedens data, der af virksomhederne ses som den vsentligste barriere for den nuvrende og fremtidige anvendelse af Internettet. Fire ud af fem virksomheder (81%) angiver sledes, at sikkerhedsrisikoen for dem har nogen eller stor betydning. Det er ogs bemrkelsesvrdigt, at det er den mulighed, der udlser langt den strste andel kryds ved svarkategorien Stor betydning nemlig 48%. Nsten hver anden danske virksomhed mener sledes, at sikkerhedsrisici i forbindelse med Internettet er af stor betydning. Billede: Barrierer for virksomheders generelle anvendelse af Internettet De teknologiske vanskeligheder betyder i sammenligning vsentligt mindre. Sledes angiver fire ud af ti virksomheder (39%), at teknologiens komplicerede karakter er af nogen eller stor betydning som barriere for get anvendelse af Internettet. Faktisk angiver mindre end hver tyvende virksomhed (4%), at tekniske vanskeligheder er en barriere af stor betydning. Der er ingen signifikant forskel mellem de mindre og strre virksomheders eller mellem branchernes vurdering af barrierernes prioriteringsrkkeflge. De sm virksomheder og de brancher, der anvender Internettet mindst, svarer hyppigere ved ikke eller ikke relevant til barrierernes betydning, men barrierernes rkkeflge er undret. Overskrift niveau 3: 3.3 Den elektroniske markedsplads Danmark er blandt de frende lande i Europa, hvad angr elektronisk handel mellem virksomheder, den skaldte business-to-business-handel. Det kan man til gengld ikke sige om den elektroniske handel, som foregr mellem kunder og virksomheder. Kun 1,6% af danskerne handlede sledes p nettet i 1998. Dansk elektronisk handel sps af markedsanalytikere til at vokse nrmest eksponentielt i lbet af de nste par r. Overskrift niveau 4: 3.3.1 Elektronisk handel generelt Traditionelt har man opdelt Internethandel i mindst to markeder; Business-to-business-markedet (ofte forkortet B-t-B eller B2B), der fokuserer p handel mellem virksomheder og Business-to-consumer-markedet (ofte forkortet B-t-C eller B2C), der omhandler handel mellem den enkelte virksomhed og forbrugeren. Danmark er med i front, nr det glder elektroniske handel p B-t-B markedet. Nedenstende graf viser sledes, at der p B-t-B markedet i Danmark blev omsat for ca. dobbelt s meget pr. indbygger i Danmark i forhold til den gennemsnitlige omstning pr. indbygger i Europa. Samtidig overhaler Danmark bde Sverige og Finland p dette omrde. Det br bemrkes, at opgrelsen af omstningen indenfor elektronisk handel ikke inkluderer handel foretaget ved brug af elektronisk dokumentudveksling (EDI - Electronic Data Interchange). EDI-baseret handel er i vrigt ogs et omrde, hvor Danmark str strkt i international sammenligning. Billede: Elektronisk handel. B-t-B-omstning i gennemsnit pr. indbygger i DDK Selvom 31% af alle danske husstande har internetopkobling er der ud fra IDCs mling kun 87.000 danskere, svarende til 1,6% af hele befolkningen, der privat har kbt eller bestilt varer over Internettet i 1998. Dette tal er eksklusiv kbere indenfor B-t-B markedet. Billede: Elektronisk handel. Totalomstning i gennemsnit pr. indbygger i DDK i 1998 Lgger man den samlede e-handel sammen vil man jf. figur 3.7 se, at Danmark ligger over det europiske gennemsnit, men p nordisk plan under bde Sverige og Finland. Overskrift niveau 4: 3.3.2 Barrierer for elektronisk handel Forskningsministeriets og Danmarks Statistiks virksomhedsundersgelse fra oktober 1998 lfter lidt af slret for, hvorfor virksomhederne tver med at indfre elektronisk handel. Billede: Barrierer for virksomheders anvendelse af elektronisk handel Over halvdelen af virksomhederne (51%) har fremhvet, at et for lille kundepotentiale er en barriere for virksomhedernes anvendelse af elektronisk handel. Men nsten lige s mange (48%) finder, at usikkerhed i forbindelse med betalingsformidling, aftaleindgelse, garanti m.m er betydningsfulde barrierer. Det er vrd at bemrke sig, at barriererne for elektronisk handel vurderes hjst blandt virksomheder, der allerede anvender elektronisk handel. Eksempelvis mener 48% af alle virksomheder, at usikkerhed ved betalingsformidling er et problem. Blandt virksomheder, der har modtaget ordrer via Internet i 1998, mener hele 60%, at betalingsformidling er et problem. Overskrift niveau 4: 3.3.3 Perspektiverne for Internethandel i Danmark Nedenstende figur giver en indikation af, hvordan den danske Internethandel vil udvikle sig i de kommende r. Der vil sledes vre en gennemsnitlig rlig vkstrate p 149% indenfor nethandlen i perioden 1997-2001. Billede: Samlet forventet elektronisk handel i Danmark 1997-2002 Sdanne fremskrivninger er altid forbundet med stor usikkerhed, og dette glder isr indenfor et omrde som IT. Eksempelvis er antallet af Internetbrugere ultimo 1998 p 1,13 mio., hvilket er 260.000 flere end forudsigelsen i IDCs rapport om elektronisk handel fra 1998. Modsat er antallet af brugere, der kber, blevet nedjusteret for 1998 fra 0,17 mio. i IDC 1998-udgaven til 0,09 mio. i IDC 1999-udgaven. Man kan opsummere de nye tal for Danmark p flgende vis: Der er flere Internetbrugere i 1998 end oprindeligt antaget. Antallet af kbere antages derimod at vre reduceret markant. Men disse omstter for vsentlig mere. Overskrift niveau 2: 4 IT-investeringer Overskrift niveau 3: 4.1 IT-investeringer i 1990erne i international sammenligning 33,5 mia. kr. Det er den anslede strrelse p de danske IT-investeringer i 1998. Derved ligger Danmark hjt blandt de 14 lande, der her er udtaget til sammenligning, og langt over det vesteuropiske gennemsnit. Men mlt med en nordisk mlestok er Danmark ikke i front. Langt strstedelen af investeringerne (72%) ligger i den private sektor, men med hele 19% af investeringerne placeret i den offentlige sektor er Danmark - sammen med de andre nordiske lande - atypisk. Overskrift niveau 4: 4.1.1 IT-investeringer i udvalgte lande De danske IT-investeringer var i 1998 p 5 mia. US dollar, eller hvad der svarer til 33,5 mia. kr. Det er det tal, analysefirmaet International Data Corporation (IDC) nr frem til i deres Worldwide IT Spending Patterns: The 1998 IDC Worldwide Black Book fra december 1998. Billede: IT-investeringer 1998 pr. indbygger i kr. Analysefirmaet IDC estimerer rligt slutbrugernes investeringer i informationsteknologi (end-user IT-spending) ved en kombination af at indsamle data lokalt og regionalt fra IT-branchen, fra brugerne og fra officielle handelstal. Da det endnu ikke er muligt for de nationale statistikinstitutter at isolere IT-produkterne og IT-ydelserne i deres opgrelser, er IDCs estimat en af de eneste mder, man kan fremskaffe internationalt sammenlignelige IT-investeringsdata. De 33,5 mia. kr. IDC anslr, at private virksomheder, offentlige institutioner og husstande i Danmark anvendte i 1998 til kb af IT-relaterede produkter og ydelser, betyder, at hver eneste dansker i gennemsnit kbte IT for 943 US dollar, eller hvad der svarer til 6.320 kr. Dette tal er i international mlestok ganske hjt. Sledes er det det fjerdehjeste tal blandt de 14 lande, der her er udtaget til sammenligning, kun overget af USA, Sverige og Norge. Gennemsnittet for seksten lande i Vesteuropa (de ni lande medtaget her samt Belgien, Grkenland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien og strig) er til sammenligning 564 US dollar svarende til 3.778 kr. IT-investeringerne i 1998 samt fordelingen p hardware, software og tjenesteydelser fremgr af figur 4.1 samt tabel 4.1. Tabel 4.1 IT-investeringer i 1998 fordelt p hardware, software og tjenesteydelser samt samlede investeringer pr. indbygger. Land Hardware Software Tjenesteydelser Total USA 43% 18% 39% kr. 8.864 Sverige 46% 12% 42% kr. 7.362 Norge 44% 16% 40% kr. 6.849 Danmark 43% 17% 41% kr. 6.320 Canada 62% 19% 19% kr. 5.571 Storbritannien 44% 21% 35% kr. 5.164 Japan 39% 17% 44% kr. 5.138 Singapore 51% 12% 37% kr. 5.074 Holland 45% 25% 30% kr. 4.889 Finland 49% 15% 36% kr. 4.573 Frankrig 34% 18% 48% kr. 4.313 Tyskland 44% 20% 35% kr. 4.093 Vesteuropa i alt 42% 20% 38% kr. 3.778 Israel 40% 17% 43% kr. 3.565 Irland 55% 15% 30% kr. 2.563 Kilde: IDC, The 1998 IDC Worldwide Black Book, december 1998. Fordelingen p de tre typer af IT-udgifter hardware, software og tjenesteydelser (services) ligger i Danmark med fordelingen: Hardware 45%, software 18% og tjenesteydelser 37% meget tt p gennemsnittet for de 14 lande samt gruppen med de 16 vesteuropiske lande. Op gennem 1990erne har Danmark vret kendetegnet ved en relativt god placering p IT-investeringsranglisten. Danmark l i 1994 og 1998 p en fjerdeplads men indtog en andenplads i 1990 og 1996 blandt de her udvalgte lande. Overskrift niveau 4: 4.1.2 IT-investeringer branchefordelt Billede: Sektorfordelingen af IT-investeringerne i Danmark, 1998 IDC har ogs opgjort IT-investeringerne p brancher. Af de danske tal i figur 4.2 viser det sig, at knap tre fjerdedele (72%) af IT-investeringerne ligger i den private sektor. Knap en femtedel (19%) af IT-investeringerne ligger i offentligt regi, 11% i centraladministrationen og 8% i den lokale/regionale sektor. Sundheds- og uddannelsessektorerne samt de private husstande tager sig hver af 3% af investeringerne. Derved ligger Danmark tt op af den samlede fordeling for de 16 vesteuropiske lande, som IDC udarbejder et gennemsnitstal for. Det vesteuropiske gennemsnit viser en lidt strre privat sektor andel (77%) af de samlede IT-investeringer end i Danmark. Samtidigt er den offentlige sektors samlede andel (13%) i det vesteuropiske gennemsnit lavere end den danske offentlige sektors. Sammenligner man den danske branchefordeling med de andre nordiske lande er ligheden mellem fordelingerne endnu strre. Isr den svenske og norske fordeling ligner den danske til forveksling. I USA er fordelingen derimod noget anderledes. Her stammer 84% af investeringerne fra den private sektor, mens kun 6% kommer fra den offentlige sektor. rsagen til forskellene i IT-investeringernes branchefordeling skal dog nok ikke sges i nationale forskelle i IT-investeringsniveauet i privat og offentlig sektor. Forklaringen ligger snarere i sektorernes forskellige strrelse i landene. I Vesteuropa og i srdeleshed i de nordiske velfrdsstater udgr den offentlige sektor en strre andel af den samlede konomi. Derved vil den offentlige sektor ogs have et strre IT-investeringsbehov end i lande med en relativt mindre offentlig sektor. Billede: Sektorfordelingen af IT-investeringerne i Vesteuropa (16 lande), 1998 Overskrift niveau 3: 4.2 Et casestudie om IT-investeringer Et casestudie af 11 IT-investeringer i den offentlige og den private sektor giver et fingerpeg om, at IT kan vre et godt middel til at opfylde serviceml, at IT kan anvendes til at reducere ressourceforbruget, at IT kan vre velegnet til at forbedre konkurrenceevnen samt at det kan vre vanskeligt at sige noget om beskftigelseseffekten som flge af IT-investeringer. En ganske anden mde at betragte IT-investeringer p er, at undersge den virkning IT-investeringer har for de organisationer, der foretager investeringerne. Det har professor dr. merc. Mogens Khn Pedersen fra Handelhjskolen i Kbenhavn gjort p foranledning af Forskningsministeriet. Sammen med kolleger og studerende har Mogens Khn Pedersen undersgt i alt 11 case fordelt med fem i den offentlige sektor og seks i den private. Formlet med undersgelsen var at undersge, hvilken betydning IT-investeringer har haft for ressourceforbruget og serviceniveauet i de undersgte offentlige forvaltninger og for konkurrenceevnen og beskftigelsen i de private virksomheder. Analysegruppen fokuserede p fire prstationsml; serviceml, ressourceforbrug, konkurrenceevne og beskftigelse. Med hensyn til serviceml viser casestudiet, at IT-applikationer direkte kan forge servicen overfor svel borgerne som kunderne. Det mest umiddelbare eksempel p ITs serviceforbedrende karakter er de muligheder, Internetbaserede hjemmesider stiller til rdighed for selvbetjening dgnet rundt. Den private virksomheds kunde kan afgive bestillinger p varer og tjenesteydelser og sgar srge for betaling via Internettet. Tilsvarende kan borgeren foretage indberetninger til offentlige myndigheder og hente fortrolige oplysninger, som kan vre grundlaget for udvelse af rettigheder og pligter. I de private virksomheder str IT-applikationer bag kundeservicefremmende tiltag som hjemmesider (Carlson Wagonlit Travel) og call-centre (ALKA Forsikring). Analysegruppen mener at kunne fastsl, at kundernes servicekrav vil stige som flge af den lette adgang til og behandlingsmulighed for informationer. Virksomheder, der ikke mder denne serviceudfordring, vil virke gammeldags og risikerer at miste en del af deres kundegrundlag. I den offentlige sektor viser casestudiet, at anvendelsen af IT peger mod en mere effektiv servicering af borgerne. De borgere, der har mulighederne og lysten til det, betjener sig selv og mindsker dermed trkket p de offentlige servicemedarbejdere (Frederikshavns Kommune). Analysegruppen konkluderer, at det samlede materiale entydigt viser, at serviceml vil blive indarbejdet i flere og flere virksomheders og myndigheders opgaver. Anvendelsen af IT til at opfylde servicemlene forventes at reducere servicebemandingen. Svel i den offentlige som den private sektor er der interesse for at analysere ressourceforbruget med henblik p at reducere det generelle omkostningsniveau. I den offentlige sektor betyder presset fra den demografiske udvikling, hvor antallet af ldre og brn forges i forhold til de erhvervsaktive grupper, at de offentlige udgifter vil stige betydeligt i de kommende r. Dermed vil det skattemssige udskrivningsgrundlag blive mindre. Der er derfor et klart incitament for de offentlige forvaltninger til at anvende IT som et omkostningsreducerende element. Udover de ovennvnte IT-baserede selvbetjeningslsninger kan IT anvendes ved behandling af store datamngder og dermed danne grundlag for en forbedret styring og kontrol af udgiftsudviklingen (Ikast Kommune). Flere af virksomhederne i casestudiet anvender IT i forbindelse med behandlingen af tidstro data (De Grnne Bude og Korn- og Foderstof Kompagniet). IT kan i sdanne situationer overtage de handlinger, som mennesker hidtil har udfrt - blot langt billigere. Som hovedregel med fejlreduktion og hurtigere eksekvering som sidegevinst. For de private virksomheder, der str overfor en stadig mere global og konkurrenceprget situation, er teknologiens muligheder for at forbedre konkurrenceevnen af vsentlig betydning. I en verden, hvor flere og flere forhold er gjort digitale, er det for mange virksomheder ndvendigt at inddrage IT fra design, over produktion til markedsfring, salg og administration. Etableringen af en elektronisk markedsplads kan med IT gres relativt billigt og hurtigt (Carlson Wagonlit Travel og Interflora). De virksomheder, der er med i den frste blge af elektronisk handel, forventes at f en konkurrencemssig fordel. Om ikke andet ges virksomhedens samlede IT-kompetence, og erfaringerne vil kunne anvendes i fremtidige IT-baserede lsninger. Karakteristisk for flere af de undersgte organisationer var, at informationsteknologiens succes blev mlt p, om den medfrte et mindsket ressourceforbrug som hovedregel mlt i personaleressourcer - for den pgldende opgave. Nr det alligevel ikke kan konkluderes, at indfrelsen af IT altid har en negativ indvirkning p beskftigelsen, skyldes det, at en get anvendelse af IT kan skabe get beskftigelse i andre erhverv og virksomheder, at anvendelse af IT i private virksomheder kan blive den konkurenceparameter, som giver virsomheden vkst, og endelig at der ogs i casene var eksempler p, at IT-applikationerne har givet anledning til ansttelse af nye medarbejdere. Ofte medarbejdere med de relevante IT-kompetencer. Analyseholdet understreger vigtigheden af, at man ved indfrelse af IT gr sig formlet klart og lgger en strategi for indfrelsen. Gr man ikke det, vil det for det frste blive vanskeligt at styre svel omkostninger som aktiviteter i klvandet p IT-projektet. For det andet vil ndrede krav til medarbejdernes kompetencer fre til utryghed og modstand blandt medarbejderne, sfremt strategien ikke ligger klar. Overskrift niveau 1: Del II Oversigt over statslige IT-aktiviteter Overskrift niveau 2: 5 IT-politisk status for ministerierne Med udgangspunkt i rapporten Info-samfundet r 2000, der udkom i efterret 1994 og de efterflgende IT-politiske handlingsplaner, er der igangsat en rkke aktiviteter p IT-omrdet i centraladministrationen med henblik p at hjne kvaliteten og effektiviteten i de offentlige ydelser ved hjlp af IT. Nedenfor flger en gennemgang af de vsentligste initiativer taget i staten med henblik p ovenstende hovedforml. Det skal bemrkes, at der ikke er tale om en fuldstndig statusoversigt over samtlige IT-aktiviteter i statslig regi, sledes er eksempelvis oprettelse af hjemmesider i ministerierne samt installering eller opgradering af internt IT-udstyr ikke medtaget. Endvidere er IT-initiativer i amter og kommuner ikke medtaget i denne oversigt. Endelig skal det for god ordens skyld nvnes, at denne oversigt ikke indeholder en evaluering af, hvorvidt de nvnte IT-initiativer har virket efter hensigten, der er alene tale om en formlsbeskrivelse af initiativerne. I det omfang det har vret muligt, er der for hvert initiativ nvnt en reference til en Internet-adresse, hvor der kan hentes yderligere oplysninger. Gennemgangen er inddelt i seks overordnede omrder: 1)Offentlig service generelt 2)Sundhed 3)Trafik 4)Uddannelse og forskning 5)Erhverv 6)Telekommunikation Overskrift niveau 3: 5.1 Offentlig service generelt Man kan hovedsageligt inddele ministeriernes aktiviteter indenfor offentlig service efter to overordnede kriterier; dels de udadrettede aktiviteter i relation til borgere/brugere af de offentlige ydelser, dels internt i forvaltningen rettet mod effektivisering og rationalisering af sags- og arbejdsgange. De udadrettede aktiviteter handler primrt om at stille offentlig information til rdighed for alle, samt give selvbetjeningsmuligheder til de borgere/brugere af de offentlige ydelser som mtte nske det. De internt rettede aktiviteter drejer sig primrt om bedre udnyttelse og genbrug af de offentlige data samt indfrelse af IT med det forml at rationalisere og effektivisere sagsgangene. Overskrift niveau 4: 5.1.1 Eksterne aktiviteter Officiel dansk hjemmeside Forskningsministeriet har i regi af Statens Information etableret en officiel dansk hjemmeside med oplysninger om og fra det offentlige - www.danmark.dk. Her findes information om det danske samfund med udgangspunkt i hverdagens situationer, oplysninger om de forskellige myndigheders arbejdsomrder, adresser, telefonnumre, e-post, hjemmesider m.m. samt oversigt over love, regler, vejledninger og udgivelser fra Folketinget, statsadministrationen og EU med mulighed for bestilling og links til elektroniske udgaver. Udvalg om offentlig informationspolitik Forskningsministeren nedsatte i efterret 1996 et udvalg om offentlig informationspolitik med tidligere finansminister Knud Heinesen som formand. Udvalget afgav betnkningen Information til Tiden i 1997. www.fsk.dk Opflgningen p betnkningen indgr bl.a. i Statens Informations forretningsgrundlag fra efterret 1998. De centrale emner er get samordning af den offentlige information, styrkelse af danmark.dk, vejledning i opbygning af offentlige hjemmesider samt vejledning om godt netsprog. www.si.dk Flles statsligt-kommunalt koordinationssudvalg Der er i efterret 1998 indget en aftale mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrdsforeningen og staten ved Forskningsministeriet om nedsttelse af et koordinerende informationsudvalg. Udvalget skal sge at fremme udviklingen af brugervenlig sammenhngende offentlig elektronisk information. Samtidig skal informationsudvalget sikre fremdrift i det offentliges brug af elektronisk information. www.fsk.dk On-line publicering Som flge af et initiativ i regeringens IT-politiske handlingsplan fra 1996 skal alle nye publikationer udgivet af ministerier og styrelser fra 1997 offentliggres elektronisk p Internettet parallelt med papirudgaven. Forskningsministeriet har udarbejdet en standard for, hvordan denne publicering skal foreg, s den bliver tilgngelig for flest mulig. http://www.fsk.dk/fsk/publ/online-pub/ Statens Information har i den forbindelse fet udarbejdet et kontrol- og hjlpeprogram, som kan hjlpe de offentlige udgivere med at publicere elektronisk p Internettet. http://www.si.dk/service/program.htm Distributionssystem for offentlige data En bred samfundsmssig udnyttelse af offentlige data indebrer, at disse kan distribueres til borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder. For at lette adgangen til og udvide de nuvrende anvendelser af ejendomsdata (bl.a. ved handel, finansiering og forsikring af fast ejendom) har By- og Boligministeriet taget initiativ til at etablere et nyt distributionssystem. Det forventes, at frste fase af et web-baseret distributionssystem med nogle af de vigtigste ejendomsdataregistre (BBR, Det flleskommunale Ejendomsdataregister, Matrikelregistret og Statens Salgs- og Vurderingsregister) vil kunne sttes i drift i lbet af r 2000. I senere faser vil systemet kunne udbygges med andre ejendomsdataregistre. En rkke amter og kommuner har udtrykt sttte til en sdan trinvis udbygning med statslige, amtslige og kommunale data. Systemet vil forelbigt blive brugerfinansieret. Web-matriklen Kort- og Matrikelstyrelsen har bnet for adgang til data i Matrikelregister og Matrikelkort via Internettet. Denne service udnyttes primrt af sagsbehandlere i kommuner, amter og hos privat praktiserende landinspektrer. www.kms.dk Kommunale Ngletal Indenrigsministeriets Kommunale Ngletal, der udgives to gange rligt, har siden 1998 vret at finde p Internettet. Formlet er at udbrede anvendelse og adgang til sammenlignelige oplysninger om de kommunale udgifter sammenholdt med de kommunale serviceydelsers omfang og indhold. http://www.im.dk/software/kn98/installering.htm PC-plantevrn PC-plantevrn udviklet af Danmarks JordbrugsForskning er et beslutningsstttesystem, der anvendes af landmnd og konsulenter. Systemet vejleder brugeren i bekmpelsesbehov, valg af bekmpelsesmidler og dosering og giver information om plantebeskyttelse, bekmpelsesmidler og skadevoldere. Meteorologiske data p nettet Samarbejdsprojekt mellem Farvandsvsenet, Danmarks Meteorologiske Institut og Kystinspektoratet er get sammen om, at prsentere deres hydrografiske og meteorologiske data p Internettet fx rapportering vedrrende vandstandsmlinger fordelt over hele landet. Servicen har vist sig srlig vigtig i stormflodssituationer. Elektronisk Statstidende Forskningsministeren nedsatte i efterret 1995 et udvalg om elektronisk Statstidende med retschef Jens Mller, Folketingets Ombudsmand, som formand. Udvalget, der afgav betnkning i 1997, har bl.a. banet vejen for, at kundgrelser fra Statstidende og Tingbladet kan ske via Internettet. Forslag til lov om Statstidende (L 131) er fremsat i Folketinget december 1998. http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/statstid/ Retsinformation Statens elektroniske regeldatabase, Retsinformation, blev i 1998 frit tilgngeligt for alle via Internettet p www.retsinfo.dk. Borgerne har hermed fet mulighed for en elektronisk adgang til at finde, lse og hente love og regler. Samtidig har Ministerialtidende eksisteret i en elektronisk udgave siden 1998 p www.retsinfo.dk/min98/min98 Kulturnet Danmark Kulturministeriet etablerede i 1996 Kulturnet Danmark www.kulturnet.dk. Tjenesten tilbyder borgerne Internetadgang til Kulturministeriets institutioner, herunder samlingerne p de danske kulturinstitutioner samt adgang til oplysninger om aktuelle og kommende kulturbegivenheder og om kulturinstitutionernes virksomhed. Elektroniske ansgninger Finansstyrelsen har via sin hjemmeside skabt mulighed for elektroniske ansgninger om f.eks. eftergivelse af studiegld. Disse selvbetjeningsfunktioner udgr et alternativ til telefonisk eller skriftlig henvendelse og vil lbende blive udvidet med f.eks. mulighed for betaling via Internettet og digital signatur. http://www.finansstyrelsen.dk/ Et nyt system til administration af EUs eksportsttteordninger for landbrugsvarer giver ligeledes mulighed for elektronisk overfrsel af eksportsttteansgninger fra ToldSkat til EU-direktoratet. Elektronisk selvangivelse For at gre det lettere for skatteyderne at aflevere oplysninger vedrrende selvangivelser og forskudsopgrelser har Told- og Skattestyrelsen udarbejdet tast-selv-lsninger. Det har samtidig lettet told- og skatteregionerne og kommunerne for indtastningsarbejde. Told- og Skattestyrelsen har desuden udarbejdet elektroniske skattekort som en lettelse for svel borger som arbejdsgiver. http://www.toldskat.dk/ Den elektroniske kirkebog Kirkeministeriet har ivrksat et arbejde med at f overfrt den nuvrende retsgyldige grundregistrering af personer fra de hndfrte kirkebger til Den ny Kirkebog; en database, der er flles med det Centrale Personregister (CPR). Formlet er at effektivisere og forenkle arbejdsgange samt forbedre betjeningen af borgerne. En borger, der gerne vil have en kopi af fdsels-/dbsattest kan sledes fremover henvende sig til et vilkrligt kirkekontor og modtage den nskede attest fremfor at skulle henvende sig til sit fdselsregistreringssogn. En nrmere beskrivelse af projektet findes p www.dnk.dk. Handicappedes IT-brug Handicappede og deres mulighed for at udnytte den ny teknologi har helt fra starten vret et centralt tema i regeringens IT-politik. Det har bl.a. resulteret i en handlingsplan, Frihed til at vlge (Forskningsministeriet 1996) med konkrete initiativer vedrrende handicappede og IT, som f.eks. udvikling af dansk syntetisk tale. Der har vret nedsat en handicapflgegruppe med reprsentanter for handicap-organisationerne til at flge de mange initiativer p omrdet. http://www.fsk.dk/fsk/publ/1996/frihed/ Dansk syntetisk tale Syntetisk tale vil blive en integreret del af bde pcer og mange andre teknologiske produkter i den nre fremtid. Da markedskrfterne samler interessen om udvikling af syntetisk tale p de store sprog, har det vret ndvendigt at fremme og sikre udviklingen af syntetisk tale p dansk. Efter afholdelse af en projektkonkurrence og efterflgende forhandlinger med to konsortier ventes Forskningsministeriet i 1999 at indg kontrakt med et konsortium om udviklingen af dansk syntetisk tale af hj kvalitet. www.fsk.dk Universelt design I 1997 udskrev Forskningsministeriet i samarbejde med Center for Tilgngelighed en konkurrence om universelt designede produkter. Konkurrencen, der henvendte sig til arkitekter, designere og produktudviklere, blev afsluttet med en prmiering af vinderne i forret 1998. De prmierede projektforslag kan ses p adressen www.fsk.dk/fsk/publ/#it. Kortlgning af omrdet ldre og IT Forskningsministeren har i samarbejde med ldresagen og ldremobiliseringen foretaget en landsdkkende kortlgning af ldres IT-udnyttelse og behov fra 1997/98. http://www.fsk.dk/fsk/publ/it_ae/ P baggrund af bl.a. undersgelsen oprettede Forskningsministeriet i samarbejde med Forskningsstyrelsen et forsknings- og udviklingsprogram om ldres brug af IT. Et af de primre ml med programmet er at f belyst, hvordan IT kan give muligheder for en mere fleksibel tilbagetrkning fra arbejdsmarkedet. Desuden at f belyst mulighederne for nye anvendelser af IT, som direkte sigter mod at forbedre ldres situation og livsvilkr, samt hvordan der kan udvikles pdagogiske metoder til opbygning af IT-kompetence blandt ldre. www.forsk.dk/ Overskrift niveau 4: 5.1.2 Internt i forvaltningen E-post I 1995 indgik 10 e-postleverandrer p initiativ fra Forskningsministeriet en samarbejdsramme for udveksling af e-post. For at fremme anvendelsen af e-post og gre brugen af e-post mere plidelig og brugervenlig har Forskningsministeriet endvidere udarbejdet retningslinier for anvendelsen i den offentlige sektor og udgivet en rkke vejledninger. Der er i dag etableret officielle e-postkasser i langt de fleste statsinstitutioner. IT-spydspidskommuner I 1995 udpegede forskningsministeren, indenrigsministeren og formndene for Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen i fllesskab 10 kommuner og to amter til at vre IT-spydspidser i info-samfundet. De 12 aktrer mdtes til en rkke seminarer, og forsget blev afsluttet i 1997 med publikationen Kom med i front, der opsamler erfaringer og gode rd fra spydspidskommunerne og videregiver dem til alle amter og kommuner. http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/spydspids/ Bedre brug af data i de offentlige grundregistre Manglende sammenhng i det offentliges data er ofte en hmsko for tvrgende anvendelse af data ved udviklingen af en effektiv offentlig forvaltning. For at lse disse problemer indenfor ejendomsdataomrdet har By- og Boligministeriet udarbejdet en flles datamodel for fem forvaltningsomrder: matriklen, flleskommunale ejendomsdata, ejendomsvurderingen, tinglysningen og BBR-omrdet (bygnings- og boligregistret). Modellen, som er offentligt tilgngelig, danner grundlag for bedre udnyttelse af offentlige data. www.bm.dk Standardisering spiller ogs en vsentlig rolle, nr det glder bedre udnyttelse af de offentlige data. Kort- og Matrikelstyrelsen sttter og koordinerer nationale standardiseringsaktiviteter p omrdet for stedbestemte informationer (kortvrker og matrikelregister). Mlet er entydighed i de registreringer, der bruges ved opbygning af datasamlinger og ved udveksling af data. Kort- og Matrikelstyrelsen har etableret den frste digitale version af de landsdkkende datasamlinger, som styrelsen har ansvaret for (matrikelkort og -register, skort samt fikspunktoplysninger). Den topografiske grundkortdatabase vil vre landsdkkende ved udgangen af r 2000. Udveksling og tvrgende anvendelse af offentlige data For at fremme udnyttelsen af det offentliges data p tvrs mellem offentlige myndigheder er det ndvendigt at benytte flles ngler/identifikationer til data i de enkelte registre. Adressen er ofte den eneste ngle, der kan benyttes, som kan knytte data sammen fra de tre basisregistreringer med oplysninger om personer (CPR), faste ejendomme/geodata (BBR/Det Flleskommunale Ejendomsdatasystem) og virksomheder (CVR). By- og Boligministeriet har i den forbindelse ivrksat tre delprojekter: Der er indget aftale om et tttere formelt samarbejde mellem de ansvarlige for de tre basisregistreringer (CPR, BBR/Det Flleskommunale Ejendomsdatasystem og CVR) om etablering af et adressefllesskab, der er igangsat et projekt med geografisk stedfstelse af adresser, og Kort- og Matrikelstyrelsen har etableret et nyt produkt, hvor alle matrikelnumre er blevet tilknyttet en kort-koordinat. Infodatabase For at skabe overblik over oplysninger om eksisterende datasamlinger med geografiske/stedbestemte informationer har Kort- og Matrikelstyrelsen opbygget en info-database med alle vsentlige offentlige og private datasamlinger indenfor fagomrdet. Info-databasen er tilgngelig p Internettet p adressen www.geodata-info.dk. Betaling for data I regeringens IT-handlingsplaner for 1995 og 1996 blev der lagt op til en analyse af forskellige ordninger for levering og salg af offentlige data til andre offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere. Der blev med henblik p analysen udarbejdet en rapport Betaling for data i offentlige registre (Finansministeriet, 1997). I rapporten opstilles fem grundlggende principper, som statslige myndigheder br flge ved prisfaststtelse af dataydelser. Prisprincipperne er i dag indarbejdet i statens budgetvejledning. By- og Boligministeriet har p denne baggrund frt forhandlinger med berrte statslige og kommunale registerejere p ejendomsdataomrdet med henblik p at f fastsat prisen p ejendomsdata i overensstemmelse med principperne i Finansministeriets rapport. Aftalen forventes endelig godkendt sommeren 1999. Genbrug af data Flere departementer har fet udarbejdet interne IT-strategier med det forml at effektivisere og rationalisere arbejdsgange. Forsvarsministeriet har f.eks. udarbejdet en IT-strategi for myndighedsomrdet med henblik p i videst mulig omfang at undg flere indtastninger af de samme data samt automatisere en rkke rutinemssige arbejdsprocesser. Anskaffelsen af DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem, 1998-2003) skal bruges til styring og forvaltning af konomi, materiel, personel mv., som ventes at indebre en forenkling af forretningsgange samt bedre styring af lagre, indkb og indkbsaftaler. www.forsvarsministeriet.dk/ Fdevareministeriet har ligeledes indfrt en overordnet IT-strategi for det samlede ministeromrde med henblik p bedre udnyttelse af data, bedre betjening af ministeriets kunder samt fornyelse og kvalitetsforbedring i opgavevaretagelsen. Det drejer sig bl.a. om et generelt landbrugsregister en flles database vedrrende landbrugsbedrifter til brug for ministeriets institutioner, som bl.a. leverer data til Danmarks Statistik, og som genbruger data fra de offentlige grundregistre. www.fvm.dk/ I 1998 blev der udarbejdet en IT-strategi for Hjesteret, Vestre Landsret, stre Landsret og S- og Handelsretten, der indebrer en modernisering og udskiftning af maskinel mv. med henblik p at give en bedre understttelse af de administrative processer i domstolene. POLSAS I forbindelse med flerrsaftalen for politiet (1996-1999) er der sket en betydelig teknologisk oprustning indenfor politiet, der bl.a. indebrer opstning af PC-udstyr i alle politikredse. Sidelbende hermed er der etableret et landsdkkende netvrk samt udviklet et nyt sagsstyringssystem POLSAS. Mlet har bl.a. vret at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling og efterforskning. Visumregister Udlndingestyrelsen har etableret et internt Visumregister som flge af et fuldelektronisk sagsbehandlingssystem til effektivisering af sagsbehandlingen af visumansgninger samt klagesager. Der er samtidig bnet for elektronisk overfrsel af data mellem Indenrigsministeriet, Udenrigsministeriet/reprsentationerne, politiet og Udlndingestyrelsen. Globalnet Udenrigsministeriet har etableret et Globalnet mellem danske reprsentationer i udlandet og Udenrigsministeriet. Det omfatter ogs EU- og NATO-reprsentationen i Bruxelles. Hovedformlet er udveksling af elektronisk post og dokumenter mellem reprsentationerne og hjemmetjenesten. Indberetning af stemmeoptlling Indenrigsministeriet har p forsgsbasis bnet mulighed for, at valgbestyrelserne elektronisk indberetter resultaterne af stemmeoptllingen ved Europa-Parlamentsvalget den 10. juni 1999. Forsget med det elektroniske indberetningssystem skal give erfaringer til fremtidige indberetninger fra valg og afstemninger. Det Sociale Informations- og Analysesystem Socialministeriet har etableret elektroniske indberetningssystemer for kommuner og amter til brug for konomiske refusionsopgrelser og til brug for Det Sociale Informations- og Analysesystem. Det skemamateriale Socialministeriet sender til kommuner og amter findes ogs i en elektronisk version p Internettet, hvorefter de lokale myndigheder selv vlger mellem indberetninger p papir eller via nettet. De hidtidige erfaringer viser, at den elektroniske udgave foretrkkes. Indberetning af kommunale kvartalsregnskaber via Internet Fra 1999 er der indfrt kvartalsvis indberetning af kvartalsregnskaber fra primrkommuner, amtskommuner samt Kbenhavns og Frederiksberg Kommuner. Indenrigsministeriet har etableret et elektronisk indberetningssystem via Internet for kommuner og amter. Indenrigsministeriet har desuden etableret et elektronisk indberetningssystem via Internet for kommuner p udlndingeomrdet i forbindelse med refusionsanmeldelser af tilskud og refusion p integrationsomrdet. Arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen igangsatte i 1995 et EDIFACT-projekt med det forml at lette kommunikationen mellem styrelsen og samarbejdspartnere - primrt forsikringsselskaber - i forbindelse med registrering af data om arbejdsskader. Danmarks Statistik Fra frste halvr af 1999 vil der vre mulighed for at abonnere elektronisk p det emneopdelte Nyt fra Danmarks Statistik, s man hurtigt kan f fat i aktuelle data. Ligeledes vil der vre online adgang til databankerne, hvor brugerne kan udtrkke statistikker i nsten ubegrnsede kombinationer. Danmarks Statistik har desuden siden 1995 benyttet elektroniske sprgeskemaer, som respondenterne kan returnere p diskette. www.dst.dk Nyt konomistyringssystem i staten Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) er under omlgning til et nyt standardkonomisystem, Navision Financials, der bl.a. skal sikre en modernisering af konomistyringen i staten og give mulighed for en lettere og hurtigere udveksling af data mellem statsinstitutioner og private virksomheder. www.oes.dk IT-udvalg om Internettets konsekvenser for skattesystemet Skatteministeren nedsatte i efterret 1996 et IT-udvalg, der skulle analysere Internettets konsekvenser for skattesystemet. Udvalget har i betnkning 1356 fra sommeren 1998 bl.a. gennemget de gldende regler for beskatning af Internethandel og set p Internethandlens pvirkning af skatteprovenuet. Udvalget forventer at afgive en ny statusrapport i lbet af 1999. www.skm.dk/publika.htm Elektroniske blanketter Flere myndigheder er i gang med at gre deres papirblanketter elektronisk tilgngelige. Sledes har Told- og Skattestyrelsen for at imdekomme krav fra omverdenen samt over tid spare administrationsomkostninger taget initiativ til at gre styrelsens papirblanketter elektronisk tilgngelige via Internettet. Styrelsen indgr desuden i et samarbejde med Statens Information, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Kommunernes Landsforening om udgivelse af standarder for blanketter og indberetningsfaciliteter. Ogs Direktoratet for Arbejdslshedsforsikringen (DfA) er i gang med at udvikle elektroniske blanketter med henblik p serviceforbedring overfor medlemmerne af a-kasserne samt effektivisering og rationalisering af sagsbehandlingen i a-kasserne og i DfA. Elektronisk anmeldelsessystem Registertilsynet igangsatte i 1998 udarbejdelsen af et elektronisk anmeldelsessystem, som vil give private og offentlige myndigheder mulighed for via Internet at foretage elektroniske anmeldelser i medfr af ny lov om behandling af personoplysninger samt give adgang til en ajourfrt liste over anmeldelser. Arbejdsmilj Arbejdstilsynet er ved at etablere et informationssystem (ATIS) som skal sikre det datamssige grundlag for Arbejdstilsynets udarbejdelse af dokumentation mv. samt ge adgangen til arbejdsmiljdata for eksterne brugere. Systemet ventes at blive taget i brug i lbet af 1999. Biblioteker og arkiver Kulturministeriet nedsatte i 1995 et udvalg om bibliotekerne i Info-samfundet (UBIS), der skulle se nrmere p bibliotekernes opgaver og vilkr i lyset af udviklingen inden for elektronisk publicering, herunder belyse ptrngende sprgsml om ophavsret, pligtaflevering af elektroniske vrker, fremtidige informationstjenester samt finansieringsmuligheder for brugen af de nye medier p biblioteket. P baggrund af udvalgets betnkning fra 1997 fremstter kulturministeren i lbet af 1999 forslag til ny lov om biblioteksvirksomhed, som bl.a. gr p mediernes ligestilling p bibliotekerne samt fastholdelse af gratisprincippet p landets biblioteker. www.kum.dk Statens Arkiver er begyndt at digitalisere dele af det mest benyttede arkivmateriale (folketllingslister, kirkebger, udvandrerarkivet) og stille det til rdighed dels p CD-ROM, dels p Internettet. Digitaliseringen giver mulighed for at sge p tvrs i kildematerialet, giver strre tilgngelighed for publikum og er med til at aflaste arkivernes lsesale. www.sa.dk Elektronisk sagsbehandling og arkivering Forskningsministeriet har, i tt samarbejde med Statens Arkiver, gennemfrt en rkke initiativer, der skal fremme en effektiv udvikling hen imod digital sagsbehandling og arkivering hos offentlige myndigheder. Forskningsministeriet og Kulturministeriet udgav i 1995 - samtidig med, at Statens Arkiver udsendte et cirkulre om elektronisk arkivering hos statslige myndigheder - en flles publikation om Elektronisk arkivering, aktuelle muligheder og anbefalinger. Hermed blev der bnet for, at statslige myndigheder kunne opgive traditionelle papirarkiver til fordel for elektroniske arkiver, og i 1997 godkendte Statens Arkiver de frste systemer til digital arkivering hos statslige myndigheder. www.sa.dk Forskningsministeriet samlede i 1995 en gruppe af statslige og kommunale spydspidser p omrdet for at opsamle erfaringer med digital forvaltning og ikke mindst at opstille generelle krav til fremtidens IT-systemer til gavn for myndigheder, IT-leverandrer og konsulenter. Resultatet af spydspidsgruppens arbejde kan ses i en rkke publikationer udgivet af Forskningsministeriet. http://www.fsk.dk/fsk/publ/ Forsg med bne postlister I 1998 igangsatte Forskningsministeriet et forsg med bne postlister i udvalgte ministerier, amter og kommuner for at belyse mulighederne for at forbedre princippet om offentlighed i forvaltningen ved hjlp af IT. Konkret skal forsgene afklare barrierer og potentialer i forhold til at fre bne postlister i elektronisk form (via Internettet). I forret 1999 udgav Forskningsministeriet publikationen bne Dre, som omhandler de overordnede problemstillinger og hidtidige erfaringer med bne elektroniske postlister. r 2000 datoer i IT-systemer Ved overgangen til r 2000 er der risiko for, at mange IT-systemer vil fejle p grund af forkert hndtering af datoer, fordi rstal ofte kun er angivet med to cifre. For at imdeg de samfundsmssige problemer, der kunne opst, hvis det ikke sikres, at IT-problemerne i denne sammenhng bliver lst, koordinerer Forskningsministeriet derfor en r 2000 handlingsplan igangsat af regeringen i 1997. Planen har blandt andet resulteret i nedsttelse af et r 2000 Forum med deltagelse af reprsentanter for 50 organisationer samt etablering af et r 2000 Sekretariat i Dansk Dataforenings regi. P det statslige omrde gennemfrer Forskningsministeriet en tt opflgning p status for r 2000 paratheden. www.fsk.dk Overskrift niveau 3: 5.2 Sundhed IT har i sundhedssektoren primrt vret anvendt som et redskab til statistik, administration og konomi. Men den teknologiske udvikling i de senere r har skabt mulighed for, at IT kan bidrage mere direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen. National strategi for sygehusvsenet Sundhedsministeriet har igangsat et arbejde med en national strategi for sygehusvsenet og forventer at fremlgge strategien i sommeren 1999. Mlet er at kunne opfylde behovet for en strre patientfokusering i IT-anvendelsen og for strre koordinering og samordning af IT-aktiviteterne. Derudover er det mlet, at f en klarere prioritering af IT-initiativer og ressourcer samt mere langsigtet planlgning af IT-indsatsen p landets sygehuse. Elektroniske patientjournaler Elektroniske patientjournaler er et nyt IT-redskab for det sundhedsfaglige personale, der omfatter sundhedsinformationer knyttet til hver patient lagret i et system, der er specifikt designet til at sttte personalet, og som giver mulighed for systematisk evaluering af behandlingstiltag og resultater samt kobling af ressourceforbrug og patientforlb. Elektronisk patientjournaler skal medvirke til at forbedre den servicemssige og faglige kvalitet af patientforlbet i form af bedre information til patienten og et bedre sammenhngende sundhedsvsen. Sundhedsdatanet (MedCom projektet) Siden 1994 har en rkke af sundhedssektorens parter arbejdet sammen med det forml at etablere et landsdkkende sundhedsdatanet MedCom. MedCom har fungeret som paraplyorganisation for en lang rkke amtslige og kommunale projekter. Nsten alle sygehuse, apoteker og 1.400 lgepraksis benytter i dag sundhedsdatanettet. Kliniske databaser Som led i kvalitetsudviklingsstrategien for de danske sygehuse er det et centralt ml at fremme oprettelsen af kliniske databaser. Fordelen ved de kliniske databaser er bl.a., sfremt registreringen i den kliniske database integreres i sygehusenes vrige informations- og registreringssystemer, at data genbruges i videst muligt omfang. Sundhedsministeriet har hidtil stttet oprettelsen af 11 kliniske databaser. Ventetidsinformation p nettet Sundhedsministeriets Ventetidsinformation p Internettet indeholder ventetider til 24 udvalgte behandlingsgrupper. Systemet, der startede i 1998, har til forml at give borgerne et bedre beslutningsgrundlag, nr de skal vlge sygehus. I starten af 1999 er der som supplement til ventetidsoplysningerne desuden oprettet en operationsstatistik, der viser, hvor mange af de udvalgte operationer, de enkelte sygehuse udfrer. http://www.info.sum.dk/ventelister/ Elektronisk booking Sundhedsministeriet har fulgt en rkke forsg med elektronisk booking, hvor den enkelte patient selv kan booke en tid til sin operation. De hidtidige erfaringer viser, at elektronisk booking frer til bedre udnyttelse af sygehusenes ressourcer gennem ndret arbejdstilrettelggelse og har medfrt flere operationer p de afdelinger, der har indfrt elektronisk booking. Elektronisk lgemiddelinformation P baggrund af et samarbejde mellem Lgeforeningen, Apotekerforeningen, Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Lgemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet er der i starten af 1998 udarbejdet en flles elektronisk lgemiddelinformation for lger og apotekere. Lgemiddelinformationen indeholder bl.a. oplysninger om samtlige markedsfrte lgemidler, herunder indikationer, bivirkninger, pris mv. Formlet er at styrke grundlaget for, at den praktiserende lge kan gennemfre en hensigtsmssig og rationel ordinationspraksis. Overskrift niveau 3: 5.3 Trafik Informationsteknologien spiller en central rolle p trafikomrdet, nr det handler om at vlge rejseml, trafikmiddel og rejserute, hvadenten det er via terminal, hjemmefra eller via arbejdspladsen. Regularitets- og driftssystem (RDS) Mlet med systemet er en detaljeret overvgning af togtrafikken med henblik p forbedring af regulariteten. Oplysningerne bliver vist p Internettet, s passagerne kan orientere sig om de enkelte togs forsinkelser. Effekten af systemet har vret en tttere, hurtigere og langt mere fleksibel opflgning p togenes rettidighed. http://www.bane.dk/korevej/regular/s/s_main.htm Landets puls Banestyrelsen har taget initiativ til oprettelse af en Internettjeneste, Landets Puls, der er en grafisk on-line visning af det aktuelle trafikbillede. Formlet er at give passagerer en overskuelig indgang til oplysninger om togenes aktuelle status med hensyn til f.eks. forsinkelser. http://www.bane.dk/trafinfo/main.htm Rejseplanlggeren Rejseplanlggeren er en Internetservice oprettet af DSB i samarbejde med en rkke af landets trafikselskaber, der gr det muligt at se de transportmssige forbindelsesmuligheder mellem angivne adresser p tvrs af transportmiddel. Derved kan man p en nem mde planlgge svel rejse som tidspunkt. Tjenesten giver endvidere mulighed for at kbe billetter, reservere pladser, annullere tidligere bestillinger mv. www.rejseplanen.dk Projekt rejsekort Projekt Rejsekort er et flles projekt mellem HT, DSB, restadsselskabet og privatbanerne, der har til forml at etablere et nyt elektronisk billetteringssystem i hovedstadsomrdet kort efter rtusindeskiftet. Mlet er, at hver borger i hovedstadsomrdet i stedet for klippekort og abonnementskort fr sit eget rejsekort, som altid er gyldigt og klar til brug, og som kan fornyes/genoplades automatisk med betalinger via PBS. Kortet forventes baseret p det kontaktfrie chip-kort (smart card). Trafikledelsessystemer Vejdirektoratet har igangsat et system, som skal sikre en tidstro information til borgerne om trafikudviklingen p i frste omgang de kbenhavnske motorveje. Oplysningerne formidles bredt via Internettet og meldinger i regionalradioen. Systemet vil ogs kunne anvendes som baggrundsinformation til dynamisk styring af trafikken samt til analyse af trafikale problemer med henblik p initiativer til afhjlpning af problemerne. www.vd.dk TrafikInformationsCenteret, T.I.C. TrafikInformationsCentrets informationslinie giver aktuelle informationer om trafikken hele ret dgnet rundt. Centeret yder ogs service til trafikanterne i form af ruteplanlgningsprodukter og lignende. I 1996 blev der taget initiativ til etablering af et system til registrering og behandling af trafikale oplysninger, som anvendes af TrafikInformationsCentret. Systemet ventes udbredt til amter og politi, s der etableres et netvrk til indsamling af dynamiske trafikale oplysninger. www.trafikinfo.dk Statens Bilinspektion (SBI) I forbindelse med loven om faste periodiske bilsyn (fra januar 1998) har SBI skullet fordoble sin synskapacitet. I den forbindelse ivrksatte SBI en rkke IT-projekter for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne kombineret med et hjt serviceniveau overfor kunderne. Det drejer sig bl.a. om et landsdkkende datakommunikationsnetvrk til alle SBIs synshaller og tilknyttede private vrksteder, hvor SBI gennemfrer syn, et system til varetagelse af indkaldelser til syn, ressourceallokering, booking og betaling samt et edb-system til etablering af en teknisk biljournal til sttte ved synsgennemfrelsen. Flles nordisk database om trafiksikkerhed Rdet for Strre Frdselssikkerhed etablerede i 1996 i samarbejde med de tilsvarende organisationer i Norge, Sverige, Island, Finland og Frerne en database om trafiksikkerhed. Databasen blev i 1998 tilgngelig p Internettet p adressen www.ndts.com. Statens Luftfartsvsen I starten af 1999 har Statens Luftfartsvsen etableret en databasebaseret statistik p Internettet over luftfartens forsinkelser p flyvninger med start fra eller landing p strre danske lufthavne. Statistikken er henvendt til borgerne og vil p sigt blive udvidet til ogs at omfatte yderligere statistiske oplysninger om luftfarten. www.slv.dk Overskrift niveau 3: 5.4 Uddannelse og forskning IT i folkeskolen IT i folkeskolen stod centralt i regeringens ml fra den frste IT-politiske handlingsplan. Initiativet udmntede sig i rapporten Informationsteknologi i folkeskolen, 1996 og i en efterflgende aftale fra 1996 med kommunerne om at fordoble investeringerne til IT og sikre, at der maksimalt er 10 elever pr. nyere computer i r 2003. Http://147.29.40.164/it. IKT-strategi og handlingsplaner for hele uddannelsessystemet Undervisningsministeriet har udarbejdet en strategiplan for IT i uddannelsessystemet for perioden 1998-2003, der beskriver flgende fem omrder: Elever/studerende og IKT, Lrere og IKT, Fagene og IKT, lige og fleksibel adgang til livslang uddannelse samt koordinering af IKT-baseret forskning og uddannelse. www.uvm.dk/pub/1998/inform/ Sektornettet Undervisningsministeriet har etableret et elektronisk netvrk til de videregende uddannelsesinstitutioner, erhvervsskoler, gymnasieskoler og grundskoler. Formlet er dels af lette de administrative rutiner ved hjlp af elektroniske indberetninger, dels et nske om get anvendelse af IT i undervisningen, uddannelserne og p institutionerne som organisatoriske enheder. I lbet af 1999 forventes tilslutningen at n op p 2.300 institutioner. Adressen er: www.sektornet.dk Center for Teknologistttet Uddannelse (CTU) CTU blev i 1995 oprettet som et resultat af et udvalgsarbejde om muligheden for get anvendelse af teknologi i undervisningen med srligt henblik p voksenundervisning. CTU fungerer som nationalt videnscenter for fjernundervisning og teknologistttet undervisning, har en rdgivningsfunktion for offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutionerne og skal gennem forvaltning af en omstillingspulje p 122 millioner kroner i perioden 1995-2000 stimulere og sttte et get udbud af fjernundervisning og teknologistttet undervisning. www.ctu.dk Kvalitetssikring af fjernundervisning Der er stort behov for udvikling af kvalitetssikringsmekanismer i relation til det gede udbud af fjernundervisningskurser mv. I Undervisningsministeriets IKT-handlingsplan indgr som et centralt indsatsomrde udviklingen af et kvalitetsvurderingsapparat for fjernundervisningskurser, herunder kurser under ben uddannelse samt udvikling af fjernundervisningsprver tilrettelagt som fjernprver. Pdagogiske tjenester p nettet Undervisningsministeriet har i de seneste r etableret en rkke pdagogiske tjenester p nettet. Det glder f.eks.: SkoleKom (www.skolekom.dk) et post- og konferencesystem med 100.000 brugere, der som fri Sektornet tjeneste giver lrere og elever fra alle skoleformer adgang til email og mere end 4.000 bne og lukkede konferencer til undervisning. Fagenes Infoguide (www.infoguide.dk) - en Sektornettjeneste med henvisninger til pdagogiske ressourcer p nettet. Mlgruppen er primrt lrere p folkeskole-, gymnasie- og voksenuddannelsesomrdet. Kidlink (www.kidlink.dk) - et verdensomspndende kommunikationsprojekt for brn, som i 1998 blev lanceret p dansk og nu bliver brugt i strkt stigende omfang, idet projektet stter lrere og elever i stand til selv at planlgge og gennemfre undervisningsforlb p Internettet. SkoDa (www.sdbs.dk) Skolernes Databaseservice, en abonnementstjeneste for alle skoleformer, der giver bred adgang til en stor vifte af databaser. EMU (www.emu.dk) - den elektroniske markedsplads for undervisningen. Mlet er at lave en portal til undervisning, hvor alle relevante ressourcer prsenteres samlet, bde generel information, frie Sektornet tjenester, andre gratis net-ressourcer og en rkke betalbare ydelser. VisionQuest - udvikling af supplerende undervisningsmateriale, der benytter avancerede, interaktive visualiseringsredskaber til prsentation af data, til anvendelse i gymnasiet m.h.p. at styrke elevernes interesse for det tekniske/naturvidenskabelige omrde. Det pdagogiske IT-krekort Undervisningsministeriet tog i 1997 initiativ til udvikling af et pdagogisk IT-krekort, dvs. kursusmateriale og kursuskoncept, til grundskole-, gymnasie- og seminarielrernes efteruddannelse p IKT-omrdet. Yderligere information findes p www.skole-it.dk. Poseidon-projektet Undervisningsministeriet har udpeget 10 forskellige uddannelsesinstitutioner lige fra folkeskole til universitetsniveau til at deltage i Poseidon-projektet, der gennemfres i perioden 1996-1999 (www.poseidon.uvm.dk). De udvalgte institutioner skal udvikle deres egen IKT-strategi bestende af en visions-, status- og implementeringsfase med henblik p at f udviklet et procesorienteret vrktj til at sttte IKT-udviklingen i organisationen uanset niveau. Janus-projektet den digitale folkeskole Projektet, der lb i 1995-1997, har haft til forml at flge IKTs indvirkning p fagene og undervisningen med udgangspunkt i to klasser p hver tre skoler, der er blevet udstyret med maskiner og IKT-efteruddannelse af lrerne. En opsamlende rapport findes p www.uvm.dk/fsa/janus/janus.htm Lr-IT-projektet Undervisningsministeriet ivrksatte i 1995 et Lr-IT-projekt med det forml at informere grundskolens lrere om den nye folkeskolelovs centrale pdagogiske og indholdsmssige nydannelser i sammenhng med lovens krav om integration af IKT i undervisningen. www.laer-it.dk Banebryderprojektet Undervisningsministeriet igangsatte i 1996 et banebryderprojekt med det forml at udvikle, afprve og producere undervisningsmidler, som fremmer udnyttelse af IT, at opbygge knowhow om integration af IT i udviklingen og produktionen af nye undervisningsmidler til folkeskolen, at afdkke de juridiske og konomiske forhold, der knytter sig til disse produktioner samt skabe baggrund for ndrede organisationsformer i undervisningsmiddelbranchen. Projektet er opdelt i to faser, hvoraf den frste afsluttes i efterret 1999 og den anden i 2001. www.skolemedia.dk, www.groundbreaker.dk KOM.IT p erhvervsskolerne KOM.IT er et tilbud til alle erhvervsskoler der forener KOMpetence, InformationsTeknologi og pdagogik. Projektet blev ivrksat i 1997 og lber til og med 1999. Formlet er at udvikle kvalifikationer, rammer og netvrk for den pdagogiske anvendelse af informationsteknologi. Det foregr p den enkelte skole, hvor ledelse og medarbejdere i teams definerer og gennemfrer udviklingsprojekter med bistand fra konsulenter med srlig kompetence indenfor IT og pdagogik. Den Elektroniske Skole Med udgangspunkt i to gymnasieklasser igangsatte Undervisningsministeriet i 1995 et projekt med det ml at f foretaget en systematisk afprvning af brbare computere i undervisning og eksamen i gymnasiet. Projektet havde desuden til ml at identificere muligheder og begrnsninger ved brug af informationsteknologi i relation til faglige ml mv. Initiativet har resulteret i etableringen af en rkke parallelle forsg i et eller flere fag. Nsten alle gymnasier/hf-kurser er i gang med strre eller mindre forsg efter samme retningslinier. IT-springet I 1997 afholdt Forskningsministeriet en konference om udvikling af IT-kompetence blandt offentligt ansatte gennem etablering af hjemmeuddannelsespladser. Konferencen blev startskuddet til etableringen af en pulje p 40 mio. kr., som i 1998/1999 blev uddelt til projekter med hjemmeuddannelsespladser indenfor den offentlige sektor. I alt 31 statslige institutioner plus 23 kommunale og private grundskoler kan p den baggrund tilbyde en hjemmepc til uddannelsesforml til alle deres ansatte. http://www.fsk.dk/cgi-bin/theme-overview.cgi National delstrategi for IT-forskning Regeringen vedtog i 1998 en national delstrategi for IT-forskning. I delstrategien afgrnses forskningsomrdet og srlige forskningsbehov p det informationsteknologiske omrde identificeres. Endelig stter strategien rammer for prioritering og koordinering af IT-forskningen og forskningsbaseret IT-uddannelse. http://www.fsk.dk/fsk/publ/1998/nation/ Forskningsnettet Med henblik p at binde de danske forskningsinstitutioner sammen i en tidssvarende elektronisk infrastruktur, der muliggr hjhastighedskommunikation af tekst, lyd, billeder, video mv., tog Forskningsministeriet i 1996 initiativ til at etablere Forskningsnettet. I 1997 blev en omfattende udvidelse og opgradering af det danske Forskningsnet gennemfrt, sledes at stort set alle landets ca. 100 forskningsinstitutioner og universiteter nu har adgang til et netvrk, der set med dagens mlestok har god kapacitet til rimelige priser. http://www.fsk.dk/cgi-bin/theme-overview.cgi Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet vil frem mod r 2001 etablere Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Formlet med DEF er at skabe en sammenhngende forskningsbiblioteksstruktur i Danmark, der kan udvikle bibliotekernes digitale kapacitet og brugergrnseflader til fordel for forskere og forskningens brugere. www.deflink.dk IT-hjskole Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet etablerer i 1999 en IT-hjskole i hovedstadsomrdet, som skal udvikle og udbyde en bred vifte af IT-uddannelser p diplom-, kandidat-, master- og ph.d.-niveau samt efteruddannelse. Studierne skal funderes i forskningsmiljer af international klasse. Det frste hold studerende skal kunne begynde i efterret 1999. www.fsk.dk Der er ligeledes planer om at etablere en IT-hjskole i Vestdanmark, som ogs forventes at optage studerende efterret 1999. Center for IT-forskning (CIT) I 1996 blev Center for IT-forskning etableret som en midlertidig institution under Forskningsministeriet med et budget for finansrene 1996-1999 p 130 millioner kroner. Det overordnede forml er at fastholde og udbygge dansk forskning inden for informationsteknologi med udgangspunkt i de bedste IT-forskningsmiljer i Danmark og i samarbejde med dansk erhvervsliv. www.cit.dk Center for Kommunikation, Optik og Materialer (COM-Centret) En fortsat kraftigt stigende anvendelse af bl.a. Internet og multimedia forudstter en tilsvarende teknisk udvikling af tekekommunikationsteknologien. Det danske COM-center er etableret med det forml at styrke uddannelse og grundlggende forskning inden for telekommunikationsteknologi, sledes at Danmark bde kan bidrage til men ogs udnytte den internationale udvikling inden for disse centrale forskningsfelter. Centret blev indviet i 1998 og er placeret ved DTU, men ledes af en selvstndig bestyrelse og direktr. www.fsk.dk Srlige uddannelsesindsatser AF-regionerne har gennem de senere r gennemfrt en srlig uddannelsesindsats p IT-omrdet for at modvirke flaskehalse, hvor ledige p alle uddannelsesniveauer bliver omskolet og efteruddannet til ansttelse i erhvervet. AMU (arbejdsmarkedsuddannelserne) har gennem en lngere periode arbejdet p at etablere IT og multimedier som pdagogiske og kulturelle vrktjer til undervisningsbrug p linie med mere traditionelle undervisningsvrktjer. Der arbejdes pt. p en handlingsplan for integration af IT i arbejdsmarkedsuddannelserne. VIDAR Arbejds- og Undervisningsministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og R.U.E. (Rdet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) har udviklet en Internetdatabase med informationer om uddannelser og kurser for voksne i Danmark kaldet VIDAR. Mlet er at give overblik over udbudet af uddannelser og kurser for voksne samt oplysninger om tid, sted og pris for de enkelte hold. www.vidar.dk SMEC/ADAM I 1995 blev den makrokonomiske model SMEC via UNI-C stillet frit til rdighed for de videregende uddannelsessteder. Den indgr dermed sammen med ADAM og en rkke databanker i en konomisk forskningspakke. Overskrift niveau 3: 5.5 Erhverv Trepartsmde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter I 1996 arrangerede Forskningsministeriet et trepartsmde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om erhvervspolitik og kvalifikationsudvikling i info-samfundet. Trepartsmdet resulterede i et slutdokument, hvor der var enighed om at: -Ivrkstte et udvalgsarbejde til at kigge p info-samfundets betydning for arbejdets organisering og jobindhold. Udvalget afleverede en rapport med 38 anbefalinger i 1998. -Styrkelse af IT i folkeskolen. Ved de kommunalkonomiske forhandlinger i 1996 blev der opnet enighed mellem kommunerne og regeringen om en plan for indfrelse af IT i folkeskolen. -Fremme brugen af teknologistttet undervisning. -Etablering af et hjhastighedsnet der skal sammenbinde offentlige forskningsmiljer og private virksomheder. Forskningsnettet blev etableret i 1997. -Tilvejebringe en national EDI-handlingsplan. Handlingsplanen blev fremlagt 1997. Informationssamfundets betydning for jobindhold og arbejdets organisering Regeringen nedsatte i 1996 et udvalg om informationssamfundets betydning for jobindhold og arbejdets organisering. Udvalgets rapport kommer med anbefalinger i relation til nye ansttelsesformer, virksomhedernes nye organisationsformer, kvalifikationsbehov, strre forskelle p arbejdsmarkedet samt indsatsen for arbejdsmiljet. Som afslutning p udvalgets arbejde afholdes i efterret 1999 en konference for frontlbervirksomheder. www.am.dk En udlber af dette udvalgsarbejde er forsget p at skabe en samlet arbejdsmarkedsrdgivning i to amter, der kan anvendes af de lokale virksomheder, hvor indfrelse eller anvendelse af IT skaber rdgivnings- eller vejledningsbehov om f.eks. arbejdsmiljforhold, organisatoriske ndringer, uddannelsesplanlgning eller konkrete uddannelsestilbud. Hjemmearbejde I 1997 offentliggjorde Forskningsministeriet Analyse af den potentielle udbredelse af hjemmebaseret telearbejde i Danmark. Rapporten beskriver telearbejde i Danmark og anslr, at der er et potentiale p ca. 250.000 hjemmearbejdspladser p det danske arbejdsmarked indenfor de nrmeste 10 r. http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/telearb/ Arbejdsmilj P arbejdsmiljomrdet arbejdes der bl.a. p at tilpasse arbejdsmiljlovens regler til arbejde i den ansattes hjem. Endvidere har Folketinget afsat 22 millioner kroner til at belyse rsagen til museskader og andre arbejdsmiljproblemer ved skrmarbejde. www.ami.dk EDI-handlingsplan I efterret 1996 ivrksatte forskningsministeren i samarbejde med erhvervsministeren og erhvervslivets hovedorganisationer, den nationale EDI-handlingsplan. Den trerige indsats sigter mod, gennem udvikling, oplysning og etablering af standarder, at fremme brugen af elektronisk dokumentudveksling i erhvervslivet og den offentlige sektor. www.edi.dk Det Centrale Virksomhedsregister, CVR Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, blev vedtaget ved lov i 1996 og har til forml at sikre en entydig registrering af alle virksomheder i Danmark og dermed sikre en genanvendelse af data i offentlige registre samt mindske indberetningsbyrden for virksomhederne i forbindelse med indberetninger til det offentlige. Systemet ventes at blive taget i brug i andet halvr af 1999. www.cvr.dk Indberetning.dk I forlngelse af regeringens bestrbelser p at lette virksomheders administrative byrder er der introduceret en flles Internettjeneste www.indberetning.dk, som skal udgre en flles port til de offentlige indberetninger. Tjenesten skal give virksomhederne et overblik over, hvilke indberetninger de hver isr skal foretage. Indberetninger i vrigt Told- og Skattestyrelsen har etableret tast-selv-lsninger med tilhrende betalingsformidling vedrrende moms og a-skat samt indberetning af personnumre p ansatte med det forml at gre det lettere for virksomheder at angive og indbetale moms og a-skat. Det vil samtidig lette told- og skatteregionerne for indtastningsarbejde. www.toldskat.dk Told- og Skattestyrelsen har gennemfrt forsg med elektronisk udveksling af selvangivelses- og rsregnskabsrelaterede oplysninger med henblik p at lette arbejdet for de erhvervsdrivende mht. selvangivelse og indberetning af regnskabsoplysninger til de offentlige myndigheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har specialudviklet et program, som stter virksomheder og deres rdgivere i stand til at foretage elektronisk anmeldelse af ndringer i registreringspligtige selskabsoplysninger. www.eogs.dk For at udnytte at regnskaber i stadig hjere grad opstilles p baggrund af virksomhedernes registreringer i deres IT-systemer har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen igangsat et arbejde, der skal gre det muligt for virksomheder og deres rdgivere at indsende regnskaber mv. til offentlige myndigheder ved hjlp af EDI. Fdevareministeriet har taget initiativ til, at landmnd kan indberette deres gdningsregnskab via Internettet. Det Flles Lnindeholdelsessystem (Finansstyrelsen) er et tiltag, der er gennemfrt under regeringens udvalg om lettelse af virksomhedernes administrative byrder. Virksomhederne bliver dermed friholdt for at prioritere lnindeholdelserne og f oplysninger om, hvilken offentlig myndighed og hvilken type gld, der er tale om. www.finansstyrelsen.dk Finansstyrelsen har i samarbejde med By- og Boligministeriet taget initiativ til at etablere elektronisk udveksling af lne-, ydelses- og garantioplysninger til Finansstyrelsen, Landsbyggefonden, kommunerne og Grundejernes Investeringsfond. Formlet er, at give realkreditinstitutterne en betydelig administrativ lettelse samt give det offentlige en fordel via elektronisk behandling af disse data i det videre arbejde. Systemet ventes taget i brug i 1999. Publi-com.dk P www.publi-com.dk kan man f gratis adgang til Registreringstidende, basisoplysninger om registrerede virksomheder, oplysninger om grnne regnskaber og de selskaber, der indleverer disse samt mulighed for at bestille forskellige udskrifter. I lbet af frste halvr 1999 vil tjenesten udvides til ogs at omfatte et informationssystem med alle selskabsoplysninger. Strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet Regeringen fremlagde i efterret 1998 en samlet strategi for IT/Tele/Elektronikerhvervet, der omfatter de vigtigste af erhvervets danske og internationale rammebetingelser. Mlet er, at de danske og internationale rammebetingelser for erhvervet samlet set skal vre blandt de bedste i verden. hhttp://www.em.dk/publika/itstrategi/dk/index.htm Fokus p e-handel Fokus p E-handel er et utraditionelt flles initiativ mellem regeringen og en rkke centrale erhvervs- og interesseorganisationer, som blev etableret i 1999. Et bredt partnerskab er en forudstning, for at skabe holdbare lsninger under de srlige forhold IT-udviklingen stiller. Formlet med Fokus p E-handel er at ivrkstte konkrete aktiviteter, der skal fremme udviklingen af elektronisk handel i Danmark. www.elektroniskhandel.dk Videnscenter for elektronisk handel Erhvervsfremme Styrelsen har givet sttte til udvikling og drift af et virtuelt videnscenter om Internet Handel i regi af DTI og Brsen. Formlet er at levere et virtuelt mdested, hvor virksomheders problemer med implementering af elektronisk handel kan blive diskuteret. Erhvervsservice Erhvervsministeriet har udviklet et koncept, der i hjere grad end hidtil skal gre det muligt for srligt sm og mindre virksomheder at outsource deres administrative opgaver. IT skal her medvirke til at holde virksomhedens omkostninger nede i kraft af, at kommunikationen mellem virksomhed og serviceleverandr samt mellem leverandr og offentlige myndigheder effektiviseres. Erhvervsministeriet har desuden taget initiativ til et sgesystem p Internettet med central adgang til information om alle ejendomme, der udbydes til salg som en service for forbrugere herunder ejendomskbere. Systemet er endnu ikke idriftsat. www.em.dk Eksportfremme Udenrigsministeriet er i gang med indfrelse af et IT-system til eksportfremmeaktiviteter, Marketing Manager, der vil kunne opbygge databaser, formidle danske virksomheders interesser, mlrette opsgende aktiviteter, styre tilbud, ordrer og eksportudviklingsprojekter mv. samt udveksle data med ministeriets konomisystem. Erhvervsfremme Styrelsen har udarbejdet en guide til eksport over nettet, som giver praktiske rd til, hvordan virksomhederne kan komme i gang med eksport via Internettet. www.efs.dk Fremme af digital kommunikation og handel I 1997 afgav forskningsministeren i samarbejde med fire andre ministre i regeringen en redegrelse om sikker digital kommunikation til Folketinget. Redegrelsen kom samtidig med en meddelelse fra EU-Kommissionen om elektronisk signatur og kryptering. En kommende dansk lovgivning om digital signatur skal bl.a. sikre, at papirbaseret og digital kommunikation ligestilles, ogs nr det glder indgelse af aftaler, afgivelse af oplysninger til offentlige myndigheder og andre juridisk bindende dispositioner. Justitsministeriet har i den forbindelse nedsat et udvalg bestende af reprsentanter fra det offentlige og det private til belysning af de problemstillinger der rejses i forbindelse med retsvirkningerne af en digital signatur. Lovforslaget om digital signatur forventes fremsat inden udgangen af 1999. http://www.fsk.dk/cgi-bin/theme-overview.cgi Pilotprojekter med digital signatur For at f de erfaringer der skal til for at indfre digital signatur bredt i det offentlige, har Forskningsministeriet givet tilskud p 15 millioner kroner til igangsttelse af ni forskellige pilotprojekter. Pilotprojekterne omfatter mere end 3.000 brugere - private, studerende, landmnd samt sm og store virksomheder - og vil fre til en belysning af behovet for ligestilling mellem digital signatur og hndskreven underskrift p forskellige myndighedsomrder. Erfaringerne vil indg i det videre arbejde med lovgivningen om digital signatur. http://www.fsk.dk/cgi-bin/theme-overview.cgi De ni pilotprojekter: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nsker i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen, Danmarks Statistik, ATP og Finansstyrelsen at anvende digital signatur i forbindelse med virksomhedernes elektroniske indberetning. Ringsted Kommune vil integrere digital signatur p elektroniske blanketter i kommunens elektronisk borgerhndbog p Internettet til brug for borgere og virksomheder i forbindelse med: En elektronisk flyttepakke (lgevalg, skattekort, boligsttte m.v.), ndring af skattekort og ansgning om gravetilladelse. Nstved Kommune vil anvende digital signatur internt i forvaltningen, bl.a. i forbindelse med ansttelser, orlovsansgninger og opsigelser. Kommunernes Landsforening deltager i evaluerende og formidlende opgaver og som rdgiver for dele af projektet. Vordingborg Kommune vil anvende digital signatur i forbindelse med foresprgsel om ejendomsoplysninger samt ansgning om byggetilladelser. Erhvervsfremme Styrelsen vil anvende digital signatur i forbindelse med ansgning om importlicencer af tekstil- og bekldningsvarer. EU-direktoratet vil anvende elektroniske blanketter med digital signatur til at lette ansgningproceduren for ansgninger for hektarsttte. rhus amt nsker at anvende digital signatur i forbindelse med afregning mellem lger, tandlger m.v. og den offentlige sygesikring, sikring af kommunikation mellem sygehusafdelinger og praktiserende lger, f.eks. udskrivningsbreve og laboratoriesvar samt kommunikation mellem lger, f.eks. udveksling af patientjournaler ved lgeskifte. SU-styrelsen vil anvende digital signatur til elektronisk selvbetjening i SU-systemet til erstatning af den traditionelle underskrift p elektroniske SU-ansgnings skemaer og som identitetskontrol i forbindelse med elektronisk adgang via Internet til brugernes egne data i SU-systemet. Handelshjskolen i Kbenhavn nsker at indfre chipbaserede studiekort med digital signatur. Den digitale signatur vil blive anvendt til selvbetjening i studieforvaltningen, f.eks. til fagtilmelding, opslag i eksamensresultater, rekvirering af lnerkort, elektronisk indlevering af eksamens- og specialeopgaver samt elektronisk indlevering af ansgninger til studienvn. Centerkontrakter og IT Erhvervsfremme Styrelsen har mulighed for at sttte centerkontrakter, hvor en eller flere virksomheder samarbejder med teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner om et udviklings- eller forskningsprojekt med kommercielle perspektiver. www.efs.dk Arbejdsformidlingen Arbejdsformidlingen er ved at udvikle et nyt edb-system, AMANDA (ArbejdsMArkedets Nye DAtabase), som skal give mulighed for en bedre service overfor virksomhederne samt job- og uddannelsessgende. Der er i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen nedsat et IT-udviklingsforum med det forml at skabe get viden om IT-jobmarkedet og dermed styrke AFs service overfor virksomheder og jobsgende. P Arbejdsformidlingens hjemmeside er der oprettet en jobbank og en CV-bank. Virksomheder kan aflevere stillingsopslag og/eller sge efter medarbejdere, og jobsgende kan f overblik over udbud samt indlgge deres CV. www.arbejdsformidlingen.dk Overskrift niveau 3: 5.6 Telekommunikation Med afst i rapporten Informationssamfundet r 2000, 1994 fremlagde forskningsministeren i 1995 et temaoplg om dansk telepolitik: Bedst og billigst gennem reel konkurrence. Oplgget frte i 1995 til en politisk principaftale om totalliberalisering af den danske telesektor. Aftalen, som med diverse tillgsaftaler fortsat danner grundlag for dansk telepolitik, fokuserer primrt p to felter: 1) bedre og billigere telefoni for den enkelte dansker og 2) telesektorens betydning for realiseringen af informationssamfundet. Principaftalen er frem til i dag blevet udmntet i et gennemgribende lovkompleks p teleomrdet med henblik p at liberalisere det danske telemarked. Totalliberaliseringen har blandt andet givet mulighed for, at alle kan etablere sig som udbydere af telenet og teletjenester. Der er sledes skabt en ben markedsstruktur - hvor der ikke krves licenser og lignende - i Danmark, som sikrer den strst mulige grad af konkurrence. Endvidere er der bnet for at liberalisere p omrder, der hidtil har vret omfattet af Tele Danmarks eneret. Bestemmelserne herom indgr i bekendtgrelse om udbud af telenet og teletjenester, der er udstedt i juli 1997. Bestemmelserne suppleres af lov om offentlig mobilkommunikation, der fastlgger rammerne for adgang til de begrnsede frekvensressourcer, som kan anvendes til udbud af offentlige mobilkommunikationsnet. Disse tildeles via offentligt udbud, hvor de primre tildelingskriterier fastlgges udfra den overordnede telepolitiske mlstning om at sikre brugerne stadig bedre og billigere teleydelser. Totalliberaliseningen af den danske telesektor pgr fortsat, og der lanceres i 1999 en opdatering og revision af de telepolitiske mlstninger. Yderligere oplysninger findes p www.fsk.dk Litteraturliste -Communications Outlook 1999, OECD, 1999. -Danske virksomheders brug af IT 1996, Forskningsministeriet, juli 1996 (Kan ses p Forskningsministeriets hjemmeside p adressen: http://www.fsk.dk/ under menupunktet Publikationer). -Danske virksomheders brug af IT 1997, Forskningsministeriet, juni 1997 (Kan ses p Forskningsministeriets hjemmeside p adressen: http://www.fsk.dk/ under menupunktet Publikationer). -Danske virksomheders brug af IT 1998, Forskningsministeriet og Danmarks Statistik, januar 1999 (Kan ses p Forskningsministeriets hjemmeside p adressen: http://www.fsk.dk/ under menupunktet Publikationer). -Education at a Glance. OECD Indicators 1998, OECD, 1998. -Gallup INTERNETbus, januar, februar, marts, Gallup A/S, 1999. -Gallup undersgelse om PC Internet i udlandet, Gallup A/S, marts 1999. -Infosamfundet r 2000. Rapport fra udvalget om Informationssamfundet r 2000, Forskningsministeriet, oktober 1994. (Kan ses p Forskningsministeriets hjemmeside p adressen: http://www.fsk.dk/ under menupunktet Publikationer). -Internet Usage and Commerce in Western Europe 1997-2002, International Data Corporation (IDC), januar 1999. -Kortlgning af borgernes eftersprgsel efter offentlige elektroniske tjenester. Slutrapport med bilag. KPMG p vegne af Forskningsministeriet, marts 1999. -Kortlgning af det offentliges anvendelse af informationsteknologi i kommunikationen med borgerne. Slutrapport med bilag. KPMG p vegne af Forskningsministeriet, marts 1999. -Kvalitativ undersgelse vedrrende holdninger til IT-udviklingen, AC Nielsen AIM p vegne af Forskningsministeriet, marts 1999. -PC Internet i udlandet, Gallup p vegne af Forskningsministeriet, marts 1999. -Private og offentlige IT-investeringer i Danmark. Vurdering af effekter af IT-anvendelse i 11 cases, Mogens Khn Pedersen et al, april 1999. (Kan ses p Forskningsministeriets hjemmeside p adressen: http://www.fsk.dk/ under menupunktet Publikationer). -Telerbog 1997, Telestyrelsen, november 1998. (Kan ses p Telestyrelsens hjemmeside p adressen: http://www.tst.dk/ under menupunktet Publikationer). -The 1992 IDC Worldwide Black book. Worldwide Information Technology Spending Patterns 1991-1996, International Data Corporation (IDC), October 1992. -The 1996 IDC Worldwide Black book. Worldwide Information Technology Spending Patterns 1995-2000, International Data Corporation (IDC), December 1996. -The 1998 IDC Worldwide Black book. Worldwide IT Spending Patterns, International Data Corporation (IDC), December 1998. -World Wide Web User Demographics, Denmark, International Data Corporation (IDC), June 1998. Version 1.0 den 28. maj 1999 Denne publikation findes p adressen http://www.fsk.dk/fsk/publ/1999/danskeitbilleder Copyright (c) Forskningsministeriet